225 mio. kr. til Syd Invests MegaTrends
København--9. november--NetPosten--Da tegningsperioden sluttede den 5. november 1999 havde 4600 investorer tegnet investeringsbeviser for 225 mio. kr. i Investeringsforeningen Syd Invests nye afdeling MegaTrends. Det glæder os, at så mange investorer har valgt at fremtidssikre deres investering ved at lade afdeling MegaTrends indgå i deres portefølje af værdipapirer.
Afdeling MegaTrends vil koncentrere sig om de aktier, der kan blive det 21. århundredes vindere. Syd Invest-afdelingen planlægger således at købe børsnoterede aktier i 50-75 virksomheder. De udvalgte virksomheder har alle en stærk global markedsposition og er rustede til at drage fordel af den forestående udvikling. Selskaberne ventes derfor at få en hurtigere vækst i omsætningen og i indtjeningen end gennemsnittet af virksomheder.
Afdeling MegaTrends udbydes nu i løbende emission til dagskurs og vil blive optaget til notering på Københavns Fondsbørs fra den 11. november 1999.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›