Ambu får købsanbefaling hos Danske Bank - ser mulighed for endnu en opjustering
Ambu har i kølvandet af sidste uges opjustering fået løftet sin anbefaling til "køb" fra "hold" hos Danske Bank, der ser mulighed for endnu en opjustering senere på året.
Det fremgår af en analyse fra Danske Bank, hvor kursmålet også hæves til 160 kr. fra 125 kr.
- De foreløbige tal for første kvartal viste et stærkt momentum, hvilket var en lettelse for aktierne efter to skuffende kvartaler, skriver analytiker Tobias Nissen.
Han fremhæver især fremgang hos segmentet lungeendoskopi - Pulmonology - der viste en organisk vækst på cirka 10 pct. i første kvartal, og han ser segmentet vokse med 9-10 pct. for hele året.
- Efter løftet af den organiske vækst og EBIT forventer vi, at konsensus vil bevæge sig mod den øverste ende af det nye forventningsinterval med en realistisk mulighed for endnu en opjustering senere på året, skriver Danske Bank-analytikeren videre.
Ambu stiger mandag 2,5 pct. til 139,27 kr.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›