Aarhus United: Klinisk fase 2 forsøg positive
BSP Pharmas gigtprodukt BSP201 har i et klinisk fase 2 forsøg vist sig som værende et bivirkningsfrit produkt med signifikant effekt på inflammatoriske smerter, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse torsdag.
BSP Pharma er i dialog med en række medicinal- og kosttilskudsvirksomheder om et fremtidigt samarbejde om BSP 201.
- Vi er forsigtigt optimistiske. Det er klart, at de her resultater viser os, at sandsynligheden for at bringe produktet på det nordamerikanske marked er stærkt forøget. Men det er endnu for
tidligt at begynde at spekulere på, hvad dette kliniske resultat kan betyde rent økonomisk. Foran os venter stadig vanskelige forhandlinger med mulige samarbejdspartnere, siger Erik Højsholt koncernchef i Aarhus United.
BSP Pharma er et joint venture mellem Aarhus United og Astion, som har til formål at udvikle, dokumentere og kommercialisere fire produkter til behandling af eksem (BSP 102), gigt (BSP 201), psoriasis (BSP 103) og herpes simplex (BSP 110). Produkterne baserer sig på fraktioner af olien fra sheanødder.
Astion A/S er et farmaceutisk udviklingsselskab, som udvikler lægemidler til behandling af inflammatoriske sygdomme.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›