Per Aarsleff FY: Høj ordreindgang i "et særdeles tilfredsstillende år"

Udgivet den 19-12-2024  |  kl. 08:24  |  
Arkiv: Foto

Entreprenørvirksomheden Per Aarsleff havde godt gang i aktiviteterne i 2023/24 og kan notere sig en rekordstor ordreindgang i "et særdeles tilfredsstillende år".

Det fremgår af årsregnskabet for 2023/24 torsdag morgen.

- Aarsleff står stærkt med gode resultater, en solid balance og mange dygtige medarbejdere, hvis kompetencer er højt efterspurgte af markedet, lyder det fra Jesper Kristian Jacobsen, administrerende direktør, i regnskabet.

Omsætningen voksede i regnskabsåret med 7,3 pct. til 21,7 mia. kr. Samtidig lød ordreindgangen på 23,8 mia. kr.

Der var fremgang i enhederne anlæg & byggeri, fundering, teknik samt rørteknik, mens rail-forretningen skrumpede på omsætningen. Det skyldtes lavere aktivitet i Danmark grundet en mere selektiv tilgang til ordreindgangen, lyder det fra Aarsleff i regnskabet.

Den samlede drift, EBIT, for koncernen voksede i året til 1,10 mia. kr. fra 1,08 mia kr. for sidste regnskabsår, mens EBIT-marginen endte over målet på 5,1 pct.

Det giver entreprenørvirksomheden et resultat for året på 826 mio. kr. For sidste år lød det på 798 mio. kr.

For det kommende regnskabsår venter Aarsleff en vækst i omsætningen i niveauet 0 til 5 pct., mens driften (EBIT) ventes at lande mellem 1,05 og 1,15 mia. kr.

Tabel over Per Aarsleffs årsregnskab:

Mio. kr. Q4 2023/24 Q4 2022/23 FY 2023/24 FY 2022/23
Omsætning 5476 4962 21.719 20244
EBIT 352 346 1101 1078
Resultat før skat 339 343 1088 1042
Nettoresultat 253 257 826 792
Udbytte pr. aktie (kr.) - - 11 10

Per Aarsleffs forventninger til 2024/25:

I kr. Ved FY 2023/24
EBIT 1050-1150 mio. kr.
Omsætning 21,7-22,8 mia. kr.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Report❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:05 Nationalbanken følger i hælene på ECB: Sænker renten med 25 basispoint
16:27 Lagarde værfer idé om at lade bitcoin indgå i centralbankers reserver af bordet
15:52 ECB-chef Lagarde om muligheden for stor rentenedsættelse: "50 blev ikke debatteret overhovedet"
15:45 USA/åbning: Især Tesla bidrager til positiv børsåbning
14:03 USA/tendens: Overvejende positive forventninger til endnu en regnskabstung handelsdag
13:38 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
13:16 Europa/aktier: Stiler mod tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
12:17 Obligationer/middag: Indledende rentefald udvides frem mod rentemøde
11:54 Aktier/middag: Svag opvind trods nedtur for Nordea og Ambu
11:31 DI om flad vækst i eurozonen: Giver plads til rentesænkninger fra ECB
11:15 Mærsk kan notere sig faldende priser på containerfragt
11:07 Techgiganters regnskaber får blandet modtagelse
10:58 Nordea topchef: Mindre aktietilbagekøbsprogrammer giver fleksibilitet til opkøb
10:35 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
10:20 Ambus topchef er tilfreds med en stærk start på året - politisk udvikling i USA følges tæt
10:09 Tysk økonomi i backgear i fjerde kvartal
09:13 Aktier/åbning: Ambu-aktie sendes ned efter kendt regnskab - Mærsk vinder på konkurrentnyt
09:00 Lundbeck melder om positive resultater fra studie med epilepsimiddel
08:54 Obligationer/åbning: Renten dykker let frem mod ECB-møde og efter fastholdt rente i USA
08:20 Schweizisk urkoncerns overskud styrtdykker