Aarsleff gennemfører frasalg af russiske forretninger

Udgivet den 28-03-2023  |  kl. 15:51  |  
Arkiv: Foto

Aarsleff har efter knap et år gennemført frasalget af sine russiske forretninger.

Det oplyser bygge- og anlægsselskabet på sin hjemmeside.

- Efter en knap et år lang proces har Aarsleff nu opnået alle de påkrævede godkendelser i både Danmark og Rusland, og salget af Aarsleffs russiske forretninger er nu gennemført, fremgår det.

Aarsleff har renoveret kloak- og drikkevandsledninger for de russiske kloakforsyningsselskaber.

Beslutningen om at forlade Rusland skete på baggrund af invasionen af Ukraine, oplyser Aarsleff.

Salget har medført en ikke-likvid nedskrivning på 66 mio. kr., der er bogført i forrige regnskabsår.

Frasalget af den russiske forretning vil ikke påvirke Aarsleffs forventninger om et driftsresultat i 2022/23 på 820-880 mio. kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder