ADP-rapporten skuffede lidt i november: USA's arbejdsmarked er dog stadig i god gænge
ADP's beskæftigelsesrapport for det private amerikanske jobmarked viste en stigning på 146.000 job i november, hvilket var lidt lavere end ventet.
Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet en stigning på 150.000 job efter en stigning på 184.000 i oktober ifølge reviderede tal.
Blandt de mest voksende sektorer var uddannelse, sundhedspleje og byggeri, mens fremstillingsindustrien viste den svageste udvikling i over et år ifølge Bloomberg News.
Den lidt skuffende rapport viser dog fortsat efterspørgsel efter arbejdskraft, og det er gode nyheder for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, som har indikeret, at fokus er rykket over på arbejdsmarkedet, nu hvor inflationen generelt er faldet, skriver Bloomberg News.
ADP er en privat rapport, der bruges som en indikator for den officielle arbejdsmarkedsrapport fra det amerikanske beskæftigelsesministerium, som udsendes fredag.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›