Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af BILLETnet

Udgivet den 26-08-1998  |  kl. 15:05  |  

København--26. august--NetPosten--Konkurrencerådet har i dag godkendt Post Danmarks og ARTEs etablering af selskabet BILLETnet A/S, fremgik det onsdag af en pressemeddelelse.

BILLETnet A/S forestår billetsalg i Danmark til kultur- og sportsbegivenheder i Danmark og i udlandet. ARTE og Post Danmark har siden maj 1994 samarbejdet om serviceproduktet BILLETnet, som Post Danmark har udbudt via filialnettet.

Aftalen indeholder en konkurrenceklausul, der betyder, at Post Danmark og ARTE afholder sig fra at konkurrere med den virksomhed, BILLETnet A/S driver. Konkurrenceforbudet gælder, sålænge parterne er aktionærer i selskabet.

Da konkurrenceklausulen er nødvendig ved selskabets etablering og drift, er den ikke omfattet af forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler.

Udgivet af: NPinvestordk