Aktieanalysechef: Dyster prognose for amerikansk Vestas-konkurrent

Udgivet den 11-12-2024  |  kl. 09:17  |  
Arkiv: Foto

Amerikanske GE Vernova kæmper fortsat med udfordringer i sin vindforretning, og der er ikke udsigt til noget godt 2025. For Vestas selv kommer den svage prognose fra konkurrenten dog ikke til at få større betydning.

Det vurderer Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank.

I en opdatering tirsdag aften kunne Vestas-konkurrenten fortælle, at der for 2025 ventes en negativ vækst i et midt encifret procentniveau.

- Det er altså et meget, meget dystert og svagt indtjeningsbillede, de tegner for næste år, lyder det fra Jacob Pedersen.

For driften lyder prognosen for det kommende år på mellem 200 og 400 mio. dollar i underskud.

- Problemerne for GE Vernovas vedkommende ligger i havvind, og det er et område, som de næsten gør en dyd ud af at sige, at de ikke tager flere ordrer ind i øjeblikket. Så nu skal de bare have eksekveret på den ordrebog, de har, siger aktieanalysechefen.

Inden for havvindforretningen påpeger Jacob Pedersen samtidig, at GE, som har omkring 80 pct. af sin landvindforretning i USA, allerede er begyndt at indregne, at det amerikanske vindmarked ikke kommer til at vokse synderligt med Donald Trump ved roret som præsident de kommende fire år.

En svag prognose fra GE betyder dog ikke, at Vestas' forventninger til næste år vil tegne samme billede, siger Jacob Pedersen.

- Så skal der dukke et eller andet nyt og alvorligt op hos Vestas, før det sker. Vestas har jo med længder outperformet både GE og Siemens Gamesa i den her industri indtjeningsmæssigt, siger aktieanalysechefen.

- De andre taber kæmpe milliardbeløb hvert år i deres vindforretninger, og det gør Vestas trods alt ikke. Vestas er på indtjeningssiden en voldsom duks, når det kommer til de vestlige vindmølleproducenter, så nej, det er jeg ikke bekymret for, siger han videre.

Vestas falder fra åbningen behersket med 0,2 pct. til 100,65 kr.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:50 Flügger har sat prop i stigende omkostninger og venter nu et bedre år end tidligere
11:56 Obligationer/middag: Lidt lavere rente op til amerikanske inflationstal
11:46 Novo-konkurrent vil også teste fedmemiddel mod afhængighed
11:26 Tysk medtech-selskab falder tungt på svag prognose
11:24 Aktier/middag: Bavarian topper mens grønne aktier trækker ned i rødt C25
09:32 FLSmidth får indledt dækning med købsanbefaling af Kepler
09:21 Aktier/åbning: Rød handelstart med Bavarian og Pandora i top
09:17 Aktieanalysechef: Dyster prognose for amerikansk Vestas-konkurrent
09:00 Obligationer/åbning: Lidt lavere rente op til amerikanske inflationstal
08:58 Bavarian varsler tilbagekøb af egne aktier: Kan være et godt signal vurderer Nordnet
08:26 Vigtige amerikanske inflationstal kan begrænse Federal Reserves rentenedsættelser
08:24 Bavarian Nordic vil købe egne aktier for 150 mio. kr.
08:04 Pandoras kassemester om markedsværdi: Det giver os mere opmærksomhed globalt at være stor
08:04 Aktier/tendens: Udsigt til rød dag - Vestas og Ørsted i fokus
07:48 Ørsted rundbarberes af Santander: Anbefaling og kursmål får hård medfart
07:22 Råvarer: Oliepriserne stiger marginalt på kinesisk annoncering af lempeligere pengepolitik
07:12 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret rente op til amerikansk inflationstal
06:47 Asien: Investorer tager en puster i sidelæns markeder
06:35 Mest modvind til Mærsks asiatiske konkurrenter onsdag
06:34 Vestas-konkurrent skuffede med 2025-prognose