Vestas-konkurrent skuffede med 2025-prognose

Udgivet den 11-12-2024  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Aktien i amerikanske GE Vernova faldt i tirsdagens eftermarked med 2,7 pct., selv om vindmølleproducenten, som konkurrerer med danske Vestas, annoncerede et tilbagekøbsprogram af egne aktier for 6 mia. dollar, og selv om selskabet nu har mere positive langsigtede mål end før.

Årsagen er en halvlunken prognose for 2025, da GE Vernova regner med et salg på 36-37 mia. dollar. Ifølge Bloomberg News er konsensus nemlig over den høje ende af intervallet i 37,24 mia. dollar.

Positivt er det dog, at overskudsgraden (justeret EBITDA) ses i høje encifrede procentsatser mod førhen den lave ende af høje encifrede procentsatser, mens analytikerne på Wall Streewt dog også her regner med 8,9 pct.

GE Vernova forventer også en fri pengestrøm næste år på 2,0-2,5 mia. dollar, hvilket er bedre end markedets bud på 1,79 mia. dollar.

Den amerikanske Vestas-konkurrent har tirsdag også opdateret de mere langsigtede mål, og her spås et salg i 2028 på 45 mia. dollar.

Hvis GE Vernova når midtpunktet af næste års omsætningsprognose i 36,5 mia. dollar, ville ambitionen for 2028-omsætningen svare til en gennemsnitlig årlig vækst derefter på godt 7 pct.

Og det skal nu ske via høje encifret procentuel organisk vækst mod en tidligere forventning om midt-encifret procentuel organisk fremgang.

Vindmølleproducenten løfter samtidig forventningen til sin overskudsgrad (justeret EBITDA), som nu i 2028 ventes at blive på 14 pct. mod førhen 10 pct.

- GE Vernova er godt positioneret til at føre an, efterhånden som supercyklussen for investerings for energiovergangen får momentum, udtaler Scott Strazik, topchef i GE Vernioca, i en meddelelse.

- Robust efterspørgsel efter vores teknologier og tjenester, sammen med bedre eksekvering gennem vores lean-kultur, driver forbedrede finansielle resultater. Vi driver vækst og innovation med 9 mia. dollars i kumulative capex- og udviklingsinvesteringer planlagt frem til 2028, inklusive en cirka 20 pct. forventet stigning i forsknings- og udviklingsudgifter forventet i 2025.

I sin opdatering tirsdag fastholder GE Vernova sine forventninger til hele 2024 om indtægter på 34-35 mia. dollar, men oplyser, at tendensen er mod den højere ende af det udfaldsrum. Overskudsgraden ses lande mellem 5,5 og 6,0 pct. mod tidligere 5-7 pct., og den frie pengestrøm ventes at bevæge sig mod den høje ende af intervallet 1,4-1,7 mia. dollar.

I den ordinære handel tirsdag faldt aktien i GE Vernova tirsdag med 2,3 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne