Aktier/åbning: Åbner lidt højere

Udgivet den 27-05-2014  |  kl. 09:20  |  

Selvom det før markedets åbning ikke så ud til stigninger på det danske aktiemarked åbner markedet lidt højere og holder niveauet til slut er rekord nummer 27 i år en realitet.

Stigningen er dog marginal, da markedet stiger 0,3 pct. til 802,26.

Det er dog uden for C20, at nyhederne kommer tirsdag.

Schows helejede dattervirksomhed Biomar investerer "i størrelsesordenen 400 mio. kr." i en ny produktionslinje, der skal udvide virksomhedens kapacitet i Norge med 30 pct. Det oplyste selskabet tirsdag før børstid. Den nye produktionslinje ventes klar i løbet af 2016. Kapacitetsudvidelsen, der er på 140.000 ton årligt, svarer til en øget omsætning på 1-1,5 mia. kr., men påvirker ikke forventningerne til indeværende år.

Schouw åbner 0,5 pct. lavere i 279 kr.

Bankaktierne havde mandag en særdeles god dag og det fortsætter tirsdag.

Nordea satte mandag rekord, men tirsdag reagerer aktien på det niveau og falder 0,3 pct. til 80,25 kr.

Danske Bank, derimod fortsætter op med en stigning på 0,4 pct. til 153,10 kr. Der er 100 kr. op til lukkerekorden fra februar 2007. Ifølge dagbladet Børsen har banken vendt års modgang til medgang og er i dag de nordiske aktieanalytikeres darling.

Jyske Bank steg mest af C20-bankerne mandag og tirsdag stiger aktien mest af alle ved åbningen til 2304 kr. - 0,7 pct. mere end mandag. Silkeborg-banken vil ifølge Berlingske have færre ansatte i realkreditinstituttet BRF Kredit, der har flere ansatte end konkurrenterne. Topchef Anders Dam mener, at der kan hentes synergier for 300 mio. kr.

Pandora stiger 0,1 pct. til 404 kr. Med kapitalfonden Axcel og Enevoldsen-familiens store aktiesalg af 13 mio. styk aktier i Pandora i sidste uge er der efterhånden ikke flere store placeringer tilbage, der kan presse aktien, skriver Nordea, der derfor vurderer det ikke er for sent at hoppe på Pandora-toget, hvis man spørger analytikerne hos Nordea.

Uden for C20 får Royal Unibrew medvind fra en løftet anbefaling og kursmål fra Nordea. Anbefalingen sættes op til "køb" fra "hold". Kursmålet sparkes op til 1025 kr. fra 910 kr. Royal Unibrew stiger 0,8 pct. til 873 kr.

Det er også uden for C20, det fortsat er regnskabssæson. Tirsdag er der første kvartalsregnskaber fra Arkil, First Farms og kriseramte Victoria Properties. Land & Leisure meddeler resultat af andet kvartal og Dantax fortæller om udviklingen i sit tredje kvartal.

Topsil leverede ved markedets åbning. Topsil fastholdt forventningerne til hele 2014 i forbindelse med regnskabet for første kvartal og venter dermed fortsat en omsætning på niveau med 2013. Og ser et et EBITDA "som minimum uændret" fra 2013. Første kvartal gav et underskud på godt 5 mio. kr. mod knap 5 mio. kr. i damme kvartal 2013.

SPEAS falder mest, men der fragår udbytte på 2800 kr. tirsdag. Aktien falder 1990 kr. eller 10 pct. til 17.800 kr.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Tyske Kion fik medvind af Nvidia - fransk ISS-konkurrent blev tørret
17:05 Tirsdagens aktier: Demant gik frem på analysenyt mens Novo blev presset af "gamle" data
17:00 Tirsdagens obligationer: Flere ledige stillinger i USA pressede renten op
16:02 Norsk tankrederi går til vejrs i forventning om håndsrækning fra sanktioner
15:40 USA/åbning: Techaktier fortsætter frem - denne gang på nyt fra Nvidia
14:33 Wall Street indleder året med appetit på solenergi
13:27 USA/tendens: Lunken start forude - Nvidia i hopla på topchefs fremtidsudsigter
12:10 Europa/aktier: Samarbejde med Nvidia løfter Kion - Next stiger på julehandlen
11:44 Matas-topchef: Væksten i de fysiske butikker er den store glædelige overraskelse
11:34 Obligationer/middag: Europæisk inflation gav en krusning i renten
11:31 Aktier/middag: Novo lider fortsat under fedmedata mens Matas er dagens stjerne
11:12 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
11:10 Demant flyver til tops i C25 efter løftet kursmål fra Carnegie
11:01 Vestas-regnskab kan give stor volatilitet spår Danske Bank
11:00 Europæisk arbejdsløshed var igen 6,3 pct. i november
10:57 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
10:55 Kion vil optimere varelagre med AI og belønnes med topplacering i Europa
10:39 Nvidia ved CES 2025: Ny grafikkortserie og AI til biler blandt højdepunkterne
09:34 ISS falder efter skuffende vækstal fra fransk rival
09:31 Matas ser bedre 2024/25 efter godt tredje kvartal