Aktier/åbning: Carlsberg og Novo sendes i top på analysenyt - Mærsk dratter på dyk i rater

Udgivet den 14-03-2025  |  kl. 09:18  |  
Arkiv: Foto

Finanshuset Oddo ser købspotentiale i en ret sønderslået Novo Nordisk-aktie, og Carlsberg er atter kommet på hylderne hos RBC Capital. Det sender begge aktier til tops i de første handler fredag.

Modsat ryger Mærsk og høreapparatsaktiene til bunds på dyk i raterne og lavere kursmål.

Overordnet vil det dog være de globale nyheder, der især præger investorernes humør. Og hvad dagen bringer af nyt fra det amerikanske. Til start kan markedet dog indregne, at det ser ud til, at det amerikanske statsapparat undgår lukning i denne omgang, da Demokaternes leder i Senatet, Chuck Schumer, har droppet sin trussel om at blokere en budgetplanen lagt frem af Republikanerne.

Samlet har de danske aktier været på lidt af en trist rejse i den snart overståede uge - men fredag får C25 en smule genrejsning med et plus på 0,6 pct. til 1756,74 i den indledende handel.

For en uge siden gik eliteindekset på weekend i 1812,30. Men denne uges præstation er tynget af solide fald både mandag og tirsdag på omkring 2 pct. begge dage.

Men det er usikkerhed, der præger, lyder vurderingen fra Philip Jagd, aktiechef hos Sampension.

- Melodien fra Det Hvide Hus kan virke, som om den er gået i hak. Hver dag er der nye trusler imod nye lande eller nye varegrupper om told og sanktioner. Usikkerheden og støjen stiger, sigtbarheden nedsættes, og tiltroen på fremtiden kan få et hak. Om det bliver stort, vil tiden vise. Alt andet lige bør man som investor kræve en større risikopræmie og altså lavere pris for at købe en givet aktie, når usikkerheden er større, for så vidt angår den fremtidige pengestrøm og økonomiens sundhed og renteniveau generelt, siger han i en kommentar.

Senere fredag samles fokus sig om den amerikanske forbrugertillid, hvor der vil blive holdt øje med, om Donald Trumps toldbarrierer har sat sig yderligere på forbrugernes optimisme i marts.

NOVO FÅR POSITIVT ANALYSENYT

Nordisk har fået hævet sin anbefaling til positive "outperform" fra "neutral" hos børshuset Oddo BHF. Samtidig justerer analytiker Martial Descoutures kursmålet i nedadgående retning med 4 pct. til 720 kr. fra 750 kr., viser data fra Bloomberg News.

Efter fem forpjuskede dage med prisfald var aktien i Novo Nordisk blevet så billig, at der er mulighed for en god handel. Det bemærkede analytikerne hos finanshuset Kepler Cheuvreux allerede torsdag med et løft af anbefalingen til "køb" fra "hold".

Aktien stiger 1,4 pct. til 532,29 kr i den indledende handel.

Carlsberg har også været under kærlig behandling og er igen kommet i kridthuset hos det canadiske finanshus RBC Capital, der har løftet sin anbefaling for bryggeriaktien til positive "outperform" fra "sektor perform".

Kursmålet bliver i samme ombæring hævet til 1020 kr. fra 890 kr., viser data fra Bloomberg News.

Finanshuset Morningstar er gået den modsatte vej og har sænket sit kursmål for aktien til 890 kr. fra 970 kr., man anbefaler fortsat "hold".

Carlsbergs B-aktie er i hopla og bobler over med et plus på 2,9 pct. til 915 kr.

GN OG DEMANT TIL EFTERSYN

Modsat går det for GN og Demant, efter det amerikanske børshus Bernstein har sat sin anbefaling af dem begge samt skruet kursmålene gevaldigt ned.

For GN er anbefalingen sænket til "underperform" fra det neutrale "market perform", og samtidig sættes kursmålet ned til 99 kr. 165 kr. Demant har fået sænket sin anbefaling til "market perform" fra "outperform" og sit kursmål til 271 kr. fra 405 kr.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

GN falder 1 pct. til 117 kr., og Demant klarer sig en my bedre med et minus på 0,9 pct. til 249,40 kr.

Helt i bund ligger de to Mærsk-aktier med fald på 1,4 pct. til 12.040 kr. for B-aktien.

Fredag er dagen, hvor der er ratenyt til Mærsk. Det er rateindekset SCFI, der måler spotpriserne for containerfragt fra Shanghai til en række destinationer over hele verden. Og i den forgangne uge fortsætter rateindekset sin deroute på niende uge med et fald på 9,8 pct. til 1319,34. Prisfaldet er tiltaget sammenlignet med sidste uge, hvor indekset bakkede 3,4 pct.

Og så har ISS får igen løftet kursmålet hos den franske storbank BNP Paribas Exane, der nu sigter efter 155 kr. mod tidligere 141 kr. Anbefalingen er uændret "neutral", viser data fra Bloomberg.

Det er anden gang på otte dage, at BNP Paribas løfter sit kursmål for servicekoncernen.

Aktien i servicekoncernen, der laver alt lige fra rengøring til catering, stiger 0,5 pct. til 164 kr. fredag morgen.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

13:53 Akademikerpension sortlister Tesla og sælger aktier
13:37 USA/tendens: Markedet i New York lægger an til positiv ugeafslutning
13:11 ECB's Holzmann: Renten bør forblive uændret ved næste møde
12:50 Europa/aktier: Tegn på tysk enighed om stor udgiftspakke løfter aktier yderligere
12:15 Obligationer/middag: Renter i vejret efter tysk enighed om gældspakke
12:13 Tyske partier er enige om gældsplan - medie
11:57 Guldprisen runder milepæl: Over 3000 dollar for første gang nogensinde
11:48 Aktier/middag: Carlsberg og Mærsk i top og bund i positivt fredagsmarked
11:02 Tysk kanslerkandidat er stadig optimistisk i forhold til gigantisk investeringspakke
10:58 North Medias svenske nedskrivninger gjorde indhug i udfordrende 2024
10:40 Carlsberg er igen i kridthuset hos canadisk børshus der ser potentiale i bryggerier
10:39 Genmabs kursmål skæres til hos Nykredit efter Hexabody-skuffelse
10:15 Gucci-ejers valg af designchef dumpes af investorerne
09:42 Danske Bank: Aktiemarkedet kan trænge til en fridag til Trump
09:25 ECB's Villeroy spår sejr i kampen mod inflation senere i år
09:18 Aktier/åbning: Carlsberg og Novo sendes i top på analysenyt - Mærsk dratter på dyk i rater
08:50 Obligationer/åbning: Renten i ro - amerikansk forbrugertillid kan spolere idyl
08:48 ISS får løftet kursmålet for anden gang på otte dage af fransk storbank
08:24 Unicredit får grønt lys til at rykke tættere på afvisende Commerzbank
08:09 Mærsk: Vigtigt rateindeks fortsætter total deroute på niende uge