Aktier/åbning: Danske Bank sætter kurs mod højeste niveau siden 2018

Udgivet den 02-02-2024  |  kl. 09:20  |  
Arkiv: Foto

Danske Bank er på den grønne gren fredag oven på sit årsregnskab, hvori banken modsat en række konkurrenter varsler uændret indtjening i år.

Regnskabet falder desuden i et opstemt marked.

I USA steg aktierne ganske pænt torsdag, og efter børslukketid tordnede især Meta Platforms men også Amazon i vejret oven på løfterige regnskaber. Torsdagens tredje regnskabsaktuelle medlem af "The Magnificent Seven", Apple, faldt derimod lidt i eftermarkedet oven på sit regnskab.

De amerikanske indeksfutures indikerer yderligere stigninger i eftermiddag i størrelsesordenen 0,5 pct. til S&P 500-indekset.

Herhjemme stiger C25-indekset fredag morgen med 0,4 pct. til 1870,12 båret frem af Danske Bank.

DANSKE BANK SER MULIGHED FOR AT FASTHOLDE INDTJENINGEN

Bankens bundlinjen landede i fjerde kvartal 2023 på 5765 mio. kr. mod ventede 5832 mio. kr. blandt analytikere.

I 2024 spår banken resultater på linje med sidste år. Overskuddet efter skat ventes at lande på 20-22 mia. kr. mod 21,3 mia. kr. i 2023.

Analytikere forudså inden regnskabet et resultat i 2024 på 20,7 mia. kr., viser estimater indsamlet af banken selv.

Nordnets investeringsøkonom Per Hansen lægger mærke til, at Danske Bank modsat andre danske banker ikke ser tilbagegang i år.

- For 2024 guider Danske Bank en indtjening på 20-22 mia. Det er lidt bedre end de forventninger, som er aktuelt og viser også en større forskel til eksempelvis Jyske Bank og Sydbank, som har guidet deres 2024 forventninger ned og under konsensus, skriver Per Hansen i en kommentar.

Danske Bank stiger 4,4 pct. til 193,15 kr. og har dermed sat kurs mod det højeste niveau siden 2018.

TYSK STORBANK SKÆRER SIN ANBEFALING AF VESTAS

Fra børshusene er der kommet nyt om Vestas, Rockwool og A.P. Møller-Mærsk.

Vestas har fået sænket anbefalingen til "hold" fra "køb" hos Deutsche Bank, der gentager sit kursmål på 220 kr. Vindmølleaktien falder 0,8 pct. til 193,50 kr.

Rockwool, der stiger 2,4 pct. til 1931 kr., har fået løftet kursmålet til 2300 kr. fra 2000 kr. hos investeringsbanken Carnegie, der gentager anbefalingen "køb".

Og endelig har Mærsk fået hævet anbefalingen til "køb" fra "hold" hos britiske HSBC, der samtidig har løftet kursmålet til 16.000 kr. fra 15.000 kr. B-aktien falder imidlertid 1,7 pct. til 12.250 kr. Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index - SCFI - der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over, er i denne uge steget 1,8 pct. til 2217,73. Ugen før faldt indekset 2,7 pct.

TRIFORK LANDER I BUNDEN AF SIN PROGNOSE

Trifork må efter en gennemgang af tallene for fjerde kvartal sande, at softwarekoncernen lander i bunden af sin prognose for omsætningen. Samtidig dæmpes forventningerne til driftsresultatet.

Der sigtes nu efter en omsætning på 207-209 mio. euro fra før 207-212 mio. euro. Driftsresultatet før renter og skat (EBIT) for hele gruppen ses ramme 19,2-20,2 mio. euro mod tidligere ventet 20,5-22,5 mio. euro.

Aktien dykker 5,2 pct. til 142 kr.

Også Matas bakker lidt med 0,8 pct. oven på sit kvartalsregnskab. Materialistkæden fik et nettooverskud på 163 mio. kr. mod 147 mio. kr. året før. Forventningerne fastholdes.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

13:20 Europa/aktier: Svage nøgletal fra Kina giver svag start på året for luksus og biler
13:05 Euro i laveste niveau mod dollar siden november 2022
12:35 Dansk grundlagt spilaktie flyver op i formarkedet efter spekulationer på sociale medier
11:36 DFDS ser Jersey-færgedriften bidrage med omsætning på 450 mio. kr. i 2025
11:34 Obligationer/middag: Mindre rentefald efter nyt fra ECB's topchef
11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer
09:26 Hårknude i havneforhandlinger kan sende containerrater i vejret
09:09 Aktier/åbning: Alle danske eliteaktier starter 2025 i plus - Vestas topper
08:57 Obligationer/åbning: Stille rentestart på 2025 før ledighedstal fra USA
08:44 DFDS indgår aftale om færgeservice med myndigheder på Jersey
08:32 Amerikansk storbank: Vestas' ordreindgang højere end ventet drevet af offshore
08:24 Vestas i stærk ordrespurt efterlader godt indtryk vurderer Sydbank
08:01 Aktier/tendens: Afdæmpet årsstart i vente med fokus på Vestas, Ørsted og Novonesis
07:58 Vestas sikrer sig tre sydeuropæiske ordrer på årets sidste dag
07:37 Råvarer: Olieprisen stiger på skrumpende amerikanske olielagre