Aktier/åbning: Grønne aktier vinder frem efter lille sejr til Kamala Harris

Udgivet den 11-09-2024  |  kl. 09:11  |  
Arkiv: Foto

Ørsted og Vestas er vinderne på det danske aktiemarked, der onsdag morgen er åbnet let positivt.

Også GN er i søgelyset efter nattens tv-debat mellem præsidentkandidaterne i USA, hvor demokraternes Kamala Harris tolkes som en lille vinder på de finansielle markeder.

Da Republikanernes Donald Trump er erklæret modstander af havvindmøller og for meget støtte til vedvarende energi, er det med til at løfte de grønne aktier, som samtidig også understøttes af analytikerord.

Det sker, mens markedet ser frem mod eftermiddagens inflationstal fra USA.

- Dollar svækkede sig lidt efter nattens tv-debat mellem de to præsidentkandidater i USA, og fokus rykker nu til dagens hovedbegivenhed: de amerikanske forbrugerpriser, skriver Tina Winther Frandsen, der er chefanalytiker hos Jyske Bank, i en morgenkommentar.

- De er med til at afgøre, om Federal Reserve i næste uge nedsætter renten med 25 eller 50 basispoint. Vi forventer 25 basispoint, og markederne indpriser lige nu omkring 33 basispoint, fortsætter hun.

Efter godt fem minutters handel stiger C25-indekset med 0,8 pct. til 1967,94.

ØRSTED FÅR LØFTET KURSMÅL HOS BRITISK STORBANK

Øverst i indekset er energiselskabet Ørsted, som af britiske HSBC har fået løftet sit kursmål til 480 kr. fra 455 kr.

Anbefalingen er samtidig fastholdt på "hold", fremgår det af data fra Bloomberg News.

Ændringen kommer efter sidste uges nyhed om, at Ørsted har vundet solide afregningskontrakter på dele af de to britiske havvindprojekter Hornsea 3 og 4 i Nordsøen.

Samtidig er Ørsted også understøttet af en god start på præsidentkampen for Demokraternes vicepræsident Kamala Harris, der ventes at have en venligere linje over for havvindmølleprojekter i USA end sin modstander Donald Trump.

Ørsted-aktien stiger med 3,4 pct. til 421 kr.

Også GN og Vestas er under lup på grund af en artikel i Børsen, hvor analytikere peger på ti danske aktier, der kan stå foran en kursoptur oven på regnskaberne fra andet kvartal.

Her identificeres de to som de mest attraktive kandidater.

Vestas stiger med 3,3 pct. til 154,20 kr. fra start, og GN, der tirsdag faldt efter nyheden om, at amerikanske Apple via en softwareopdatering til selskabets Airpods, kan få hovedtelefonerne til også at fungere som høreapparater, løftes i onsdagens tidlige handel med 1,4 pct. til 160,70 kr.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg