Aktier/åbning: Novo fortsætter nedturen og lægger pres på svagt C25

Udgivet den 27-06-2024  |  kl. 09:14  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisk-aktien hænger fortsat i bremsen efter onsdagens melding om et studieflop, og Genmab taber også højde trods positivt nyt fra USA.

Samlet set fortsætter det danske C25-indeks den negative tendens med et fald på 0,5 pct. til 1981,38, hvor Vestas-aktien med et fald på 2,1 pct til 172,30 kr. agerer bundskraber uden selskabsspecifikt nyt.

- I dag er der en del på programmet i nøgletalskalender i dag. Der er rentemøde i Sveriges Riksbanken, hvor opmærksomheden er rettet mod, hvor meget Riksbanken åbner døren for en rentenedsættelse i august skriver Jyske Banks strategi- og makroteam, der fortsætter:

- I USA er der fokus på den første af to præsidentdebatter mellem Biden og Trump, der løber af stablen i nat.

ØRSTED INDLEDES MED "KØB" AF ARTIC

Ørsted har fået indledt dækning af det norske finanshus Artic, der giver aktien i energikoncernen anbefalingen "køb" og et kursmål på 460 kr.

Aktien stiger 0,3 pct. til 390 kr.

NOVO FORTSAT I FOKUS EFTER FLOPPET STUDIE

Et floppet studie med en blodtrykskandidat fik onsdag Novo Nordisk til at foretage en nedskrivning på 5,7 mia. kr.

Det er en påmindelse for investorerne om risiciene ved lægemiddeludvikling, siger senioranalytiker hos Sydbank Søren Løntoft Hansen, som dog ikke ser det have den store betydning for værdiansættelsen af Novo-aktien.

Meddelelsen fra Novo kom kort før børslukketid onsdag og var med til at presse selskabets aktie yderligere ned i de sidste minutter af handelsdagen.

Slutfacit for dagen var et kursfald på 2,0 pct. til 1007 kr., og torsdag fortsætter aktien ned med 1,0 pct. til 997 kr.

I sundhedssektoren er Bavarian Nordic også fortsat i fokus i kølvandet onsdagens kraftige optur på 17,1 pct. efter nyheden om spredningen af en mere smitsom og dødelig variant af sygdommen mpox fra Centralafrika. Torsdag stiger aktien marginalt med 0,1 pct. til 182,90 kr.

GENMAB FÅR GODKENDT KRÆFTMIDDEL I ENDNU EN INDIKATION I USA

Genmab er i fokus efter at have fået godkendt kræftmidlet Epkinly til en ny indikation hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

Denne gang er der tale om behandling af tilbagevendende follikulær lymfom eller tilfælde, hvor tidligere behandling ikke har virket, som tredjelinjebehandling.

- Det er helt klart positivt og vil bakke op om et stigende salg af Epkinly fremadrettet, siger Søren Løntoft Hansen til MarketWire.

Genmab-aktien åbner med et fald på 0,1 pct. i 1790 kr.

REGNSKABER FRA HARBOES OG FLÜGGER

Harboes Bryggeri, der har været en af årets største succeser på børsen med en stigning på mere end 137 pct., er torsdag klar med sit forskudte årsregnskab.

Aktien fik især luft under vingerne, da bryggeriet i midten af marts opjusterede forventningerne til regnskabsåret 2023/24 med omsætningsvækst på strategiske fokusmarkeder drevet af positive produktmiks samt stabile priser på søfragt.

Harboes har allerede fremlagt forventninger til 2024/25.

Flügger er også klar med regnskab for sit forskudte fjerde kvartal, hvor en del af overraskelsesmomentet er taget ud, efter at malervarekoncernen leverede foreløbige tal for 2023/24 i midten af maj.

Harboes løftes 0,9 pct. til 164 kr., og Flügger er ikke handlet torsdag.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Sløj fredag eftermiddag for europæiske aktier
17:05 Fredagens aktier: Vestas og Bavarian tyngede da C25 faldt for tredje dag i træk
17:00 Fredagens obligationer: Yoyo-bevægelser i de danske renter efter inflationstal fra USA
16:01 Amerikansk Michigan-indeks justeres op i endelig opgørelse
15:52 Tørlastindeks stiger og holder fast i niveauet over 2000
15:47 Amerikansks aktivitetsindeks overrasker massivt med større end ventet fremgang
15:47 USA/åbning: Nike i største fald i siden 2001 men indeks i plus efter inflationstal
15:27 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:20 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:04 Renten falder efter inflations- og forbrugstal
15:02 Vestas får tysk ordre på 105 megawatt - svarer til levering af 17 vindmøller
14:42 Valuta: Dollar lettere svækket efter godt inflationstegn
14:42 Genmab godt på vej mod laveste lukkekurs siden maj 2020
14:39 Lille rentefald og dollarsvækkelse efter amerikansk inflationsopgørelse
14:01 Apple fortsætter frem i Kina med salget af iPhones - aktien sendes op
13:51 USA/tendens: Positiv åbning i vente anført af it og Trump-aktier
13:08 Vestas får ordre på 81 MW i Skotland
12:18 Europa/aktier: Franske aktier trodser positive tendenser før amerikanske inflationstal
11:36 Obligationer/middag: Renter kravler op før inflationstal fra USA
11:23 Aktier/middag: Zealand og Danske Bank topper efter analysenyheder i lettere positivt C25