Aktier/åbning: Novo løftes og holder C25 oppe efter gennemført rekordopkøb

Udgivet den 16-12-2024  |  kl. 09:12  |  
Arkiv: Foto

Fremgang til blytunge Novo Nordisk holder mandag morgen C25-indekset oppe trods flere faldende aktier end stigende i eliteindekset.

Fremgangen sker, efter at Novo Holdings har sikret sig de sidste godkendelser til købet af kontraktproducenten Catalent.

Bavarian Nordic er desuden i fokus med en stor indisk aftale, og DSV spås en lys fremtid af den amerikanske storbank Citigroup.

Fredag sluttede C25-indekset, der snart står til at få Sydbank som nyt medlem, 0,7 pct. lavere, men mandag morgen stiger indekset 0,1 pct. til 1836,16 efter kort tids handel - trukket af primært Novo Nordisk.

NOVO KLAR TIL AT OVERTAGE CATALENT-FABRIKKER EFTER GODKENDT HANDEL

Medicinalselskabet har fået en positiv start, efter at de sidste godkendelser til Novo Holdings' køb af amerikanske Catalent er kommet i hus.

Dermed banes vejen for danmarkshistoriens største opkøb og også for, at Novo Nordisk kan overtage tre Catalent-fabrikker fra Novo Holdings direkte.

Overtagelsen betyder også, at Novo Nordisk ikke venter at iværksætte et aktietilbagekøbsprogram i 2025, men det bør ikke overraske investorerne, vurderer Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank.

Novo har desuden sideløbende oplyst om en investering på 8,5 mia. kr. i en helt ny produktionsfacilitet i Odense, som ventes at stå færdig i 2027.

Aktien stiger fra start med 2,3 pct. til 771,60 kr. efter et fald på 3,9 pct. fredag.

Bavarian Nordic blander sig i nyhedsstrømmen med en licensaftale med verdens største vaccineproducent, Serum Institute of India (SII).

Aftalen er indgået om Bavarians MVA-BN mpox-vaccine, som SII får produktions- og distributionsrettigheder til i Indien.

SII vil være ansvarlig for at søge og opretholde regulatoriske godkendelser i Indien, mens aftalen er baseret på deling af overskud uden nogen former for forud- eller milepælsbetalinger, lyder det i en meddelelse fra Bavarian Nordic.

Bavarian-aktien er sidst i C25 fra start med et fald på 1,8 pct. til 193,20 kr.

DSV SPÅS STORT KURSPOTENTIALE HOS CITIGROUP

Transport- og logistikselskabet DSV har enormt potentiale på børsen, vurderer den amerikanske storbank Citigroup.

I et analysenotat fra fredag er DSV's kursmål således blevet løftet markant til 2300 kr. fra 1450 kr. Citigroup fastholder samtidig anbefalingen "køb".

Det nye kursmål indikerer da også et potentiale på næsten 50 pct. i forhold til lukkekursen fredag. Mandag morgen stiger aktien med 0,2 pct. til 1545 kr.

I den hjemlige andedam er det tid til udskiftning i C25-indekset. Her erstatter Sydbank den 23. december Torm, fremgår det af en meddelelse fra Nasdaq OMX, der driver fondsbørsen i København.

Torm stiger fra start mandag med 1,5 pct. til 137,40 kr., og Sydbank løftes med 0,6 pct. til 383 kr.

GN falder desuden med 0,4 pct. til 137,70 kr., og Demant bakker med 0,9 pct. til 288 kr.

De to har i november mistet markedsandele til schweiziske Sonova i den offentlige amerikanske salgskanal for høreapparater, Veterans Affairs (VA), efter at Sonova har lanceret sine seneste topprodukter i salgskanalen, viser data fra VA.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

10:01 Eurozonen: Aktivitetsindeks stiger og overrasker positivt i december - service trækker op
09:51 Frankrig: Politisk uro har banket erhvervsaktiviteten i bund
09:34 Tyskland: Indkøbschefernes aktivitetsindeks trukket op af servicesektoren i december
09:34 Vestas rummer stort kurspotentiale trods masser af bekymringer vurderer Danske Bank
09:12 Aktier/åbning: Novo løftes og holder C25 oppe efter gennemført rekordopkøb
08:59 Sonova vinder terræn fra Demant og GN hos amerikanske veteraner
08:56 Obligationer/åbning: Renterne står stille fra start - investorer afventer Federal Reserve
08:46 Bitcoin rammer atter rekord efter Trump-snak om kryptoreserve
08:45 Novo/Jyske: Skyder genvej til vækst fra 2026 og frem via opkøb
08:24 Råvarer: Oliepriserne indleder ugen med en lille tilbagefald
08:20 Japan: Aktiviteten i fremstillingssektoren fortsætter ned for sjette måned i træk
08:17 Aktier/tendens: Novo kan trække C25 frem efter gennemført rekordhandel
08:15 Novo skyder genvej med gigantopkøb af fyldefabrikker: Sydbank spår positiv kursreaktion
07:49 Bavarian indgår licens- og produktionsaftale med verdens største vaccineproducent
07:16 Kina: Skuffende detailsalg peger på yderligere økonomisk støtte
07:13 Obligationer/tendens: Klare rentestigninger bremser op før PMI-tal og rentemelding i USA
06:46 Valuta: Kinesisk yuan svækkes på svagt detailssalg
06:34 Sydbank erstatter Torm i C25-indekset
06:34 DSV spås kæmpe potentiale hos amerikansk storbank
06:33 Novos gigantopkøb af fabrikker tager toppen af prognosen