Novos gigantopkøb af fabrikker tager toppen af prognosen

Udgivet den 16-12-2024  |  kl. 06:33  |  

Novo Nordisks gigantopkøb af tre fyldefabrikker fra den amerikanske kontraktproducent Catalent påvirker prognosen for såvel 2024 som 2025.

Det fremgår af en børsmeddelelse lørdag, hvor købsprisen bliver oplyst til 11,7 mia. dollar, eller næsten 83 mia. kr. med den aktuelle dollarkurs.

- Når købet er gennemført, forventes det at påvirke de finansielle udsigter, som blev offentliggjort den 6. november 2024, med en lav encifret negativ indvirkning på væksten i driftsresultatet og en negativ indvirkning på den frie pengestrøm med en købspris på 11,7 milliarder dollar, skriver Novo.

Novos seneste forventninger varsler en vækst i driftsresultatet på 21-27 pct., hvorfra man altså skal trække et lav encifret antal pct.point.

Novos seneste prognose for de frie pengestrømme lyder på 57-65 mia. kr.

PÅVIRKER OGSÅ 2025

For 2025 ventes opkøbet desuden at få en midt-encifret negativ indvirkning på væksten i driftsresultatet, oplyser Novo.

Samtidig vil de finansielle poster blive påvirket negativt, da Novo hovedsageligt finansierer handelen via gæld, og rentebetalinger derfor vil tynge.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯