Aktier/åbning: Rødt fra start - Novo sætter kurs mod laveste niveau siden februar

Udgivet den 27-09-2024  |  kl. 09:16  |  
Arkiv: Foto

Der er pres på det danske aktiemarked fredag, hvor Novo Nordisk er under pres fra åbningen.

Endnu en rekorddag på det amerikanske aktiemarked torsdag lovede ellers godt, inden handelen blev skudt ind, men C25-indekset åbner 0,2 pct. lavere i 1960,88.

Novo agerer dødvægt fra morgenstunden med et fald på 2,8 pct. til 811,20 kr. Der er ifølge handlere umiddelbart ikke nyt fremme om Novo, der særligt tirsdag tiltrak sig opmærksomhed, da topchef Lars Fruergaard Jørgensen stillede op til en høring i Senatets sundhedskomité om høje listepriser på Novos bedst sælgende lægemidler.

Med faldet har Novo sat kurs mod det laveste niveau siden februar. Siden årsskiftet har medicinalkæmpen dog stadig givet et positivt afkast på 17,5 pct.

BRITISK STORBANK LØFTER KURSMÅL FOR NOVONESIS

Imens indleder Novonesis fredagen 0,2 pct. højere i 476,70 kr.

Ingredienskoncernen har fået løftet sit kursmål hos britiske Barclays med 5 pct. til 525 kr. Banken har fortsat den positive anbefaling "overvægt" af aktien.

DSV venter stadig på en endelig godkendelse af sit køb af DB Schenker for 107 mia. kr. Onsdag i næste uge kan DSV tage endnu et skridt, når DB Schenkers ejer Deutsche Bahn holder ekstraordinært bestyrelsesmøde for at tage stilling til handelen.

Det oplyser Deutsche Bahn til MarketWire.

Der har ellers tidligere været rygter om, at mødet skulle holdes allerede fredag.

DSV falder 0,3 pct. til 1383,50 kr.

BAVARIAN FALDT TRODS OPJUSTERING

For Bavarian Nordic byder fredagen på endnu et kursfald på 1 pct. til 234,20 kr. efter et dyk torsdag på 2 pct. Torsdag omkring en halv time før børslukketid annoncerede vaccineselskabet ellers en ordre på mpox-vaccine fra Unicef og opjusterede forventningerne til 2024.

Der ventes nu en omsætning i år på 5400-5800 mio. kr. mod tidligere 5300 mio. kr. Forventningerne til driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, løftes til 1450-1700 mio. kr. fra tidligere 1350 mio. kr.

Hos Nordnet peger investeringsøkonom Per Hansen dog på, at opjusteringen allerede var forudset i aktiemarkedet.

- En opjustering er normalt uden en kurseffekt eller sågar med en negativ effekt, hvis opjusteringen ligger under konsensusforventningerne. Det er lige præcis det som sker i det her tilfælde, hvor forventningerne til omsætningen fra analytikerne er cirka 5,7 mia. kr. med en EBITDA på tæt på 1,7 mia, skriver Per Hansen i et notat.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/lukning: Endnu en rekord - trukket af Micron, Nvidia og Apple
06:30 Kalender med link - fredag den 27. september
18:01 DSV's opkøb af DB Schenker drøftes af Deutsche Bahns bestyrelse på onsdag
17:56 Europa/lukning: Især de franske luksusaktier glimtede efter kinesiske stimuli
17:28 Torsdagens obligationer: Volatil rente sluttede tæt på uændret
17:10 Torsdagens aktier: Mærsk og Novo gjorde kål på indeksplus til sidst
16:55 Bavarian opjusterer forventningerne oven på vaccineordre fra Unicef
16:14 Den amerikanske centralbank annoncerer ny komité med fokus på toneangivende renter
16:09 Chipaktie brager frem efter regnskab og antænder AI-optimisme
15:44 USA/åbning: Teknologiaktier får medvind fra start i bred grøn åbning
15:34 Fransk spilproducent dratter på børsen: Storsælgende spil misser julesalget
14:54 KORR: USA/tendens: Grøn start i vente inden Fed-topchef går på talerstolen
14:51 USA/tendens: Grøn start i vente inden Fed-topchef går på talerstolen
14:39 Amerikansk økonomi voksede mere end ventet i andet kvartal
13:59 Lundbeck-topchef ser ikke patentudløb sende selskabet helt af sporet
13:08 Europa/aktier: Positive dønninger efter kinesiske stimuli
13:03 Analytikere advarer: Forsigtig ECB kan sende inflationen for langt ned
12:32 Obligationer/middag: Fortsat sivende rente frem mod nøgletal og taler
12:19 Lundbeck henter ny partner med kompetencer inden for kunstig intelligens
12:17 Mærsk kan se raterne for containerfragt i fortsat fald - nu tiende uge i træk