Aktier/åbning: Vestas i hopla efter uventet stærkt Q1-regnskab

Udgivet den 09-05-2014  |  kl. 09:12  |  
V164 Vindmølle - Kilde: Venligst udlånt af Vestas

Vestas har luft under vingerne fra børsens åbning fredag, hvor investorerne kvitterer for et uventet stærkt kvartalsregnskab ved at sende vindmølleaktien højere med flotte 7,0 pct. til 263,4 kr.

C20 Cap åbner 0,6 pct. højere i 771,09 - trukket af netop Vestas, der kom ud af første kvartal med en omsætning på 1283 mio. euro, et driftsoverskud på 27 mio. euro og et nettooverskud på 2 mio. euro. Der var ventet 1166 mio. euro i omsætning og tab på 16 og 22 mio. euro, ifølge SME Direkt.

De frie pengestrømme var desuden mindre negative end ventet i det traditionelt svage første kvartal, og ordreindgangen på 1188 MW var klart højere end de af eksperterne spåede 942 MW.

- Det er et regnskab, der er bedre end ventet på stort set alle poster, og det markerer et endegyldigt vendepunkt for Vestas . Man har en overskudsgrad før særlige poster på 3,1 pct. i et traditionelt meget svagt kvartal, og omsætning, ordreindgang og omkostninger er også bedre end ventet, siger Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank, kort efter regnskabets fremlæggelse til Ritzau Finans.

Hos Vestas fremhæver administrerende direktør Anders Runevad selskabets turnaround.

- Som vi forventede viste første kvartal forbedringer inden for alle vigtige områder. Dette er resultatet af en stor arbejdsindsats fra mine kollegers side, og vi forbliver fokuserede på at eksekvere på vores strategi, "Lønsom vækst for Vestas", udtaler Anders Runevad i en kommentar til regnskabet.

Blandt de øvrige store selskaber er udsvingene beherskede. GN Store Nord klarer sig pænt med et plus på 0,5 pct. til 141,20 kr., efter at både Sanford C Bernstein og Bank of America Merrill Lynch har løftet kursmålet for aktien. Sanfords kursmål er nu på 162 kr., mens Bank of America nu har 165 kr.

Ingen af de øvrige C20-aktier flytter sig med mere end 0,7 pct. Topdanmark er nederst i indekset med et fald på netop 0,7 pct. til 155,30 kr., uden at der har været bagvedliggende nyheder.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:34 Novo-konkurrent på vej med reklamer for fedmemiddel i USA
06:32 Asien: Globale kursfald smitter af mens amerikanske jobdata afventes
06:32 Valuta: Investorerne gør sig klar til ugens sidste og vigtigste begivenhed - jobrapporten
06:32 USA/T-bond: Renter satte sig let torsdag
06:32 USA/lukning: Teknologi-udsalg - tunge fald til Microsoft, Nvidia, Amazon og Meta
06:30 Kalender med link - fredag den 1. november
17:52 Europa/lukning: Stort indeks sætter skidt punktum for den værste aktiemåned i et år
17:08 Torsdagens aktier: Mærsk anførte stærk regnskabstrio - C25 faldt på ny
17:05 Torsdagens obligationer: Tiårig rente flirtede med højeste niveau i næsten to måneder
16:44 Netcompany får løftet kursmålet til 365 kr. fra 345 kr. af Carnegie
16:17 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
15:28 Mærsk-aktie sendes op: Aktierådgiver peger på udsigt til at genoverveje aktietilbagekøb
14:51 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer stort
14:48 USA/åbning: Rød åbning med modvind til Meta og Microsoft
13:18 USA/tendens: Microsoft og Meta kan koste rød åbning
13:03 Lundbeck fremlægger positive fase 3-resultater med migrænemiddel
12:59 Norden-topchef ser svagt tankmarked fra øget konkurrence - men der er tegn på bedring
12:43 Europa/aktier: Vigtigt aktieindeks på vej mod værste måned i et år
12:39 Renten har peaket - vi skal finde indtjening andre steder siger Danske Banks topchef
12:09 Obligationer/middag: Eurozonens inflationstal skuffer - renten ligger en smule højere