AKTIER: APM, Novo og Vestas hiver markedet en smule op

Udgivet den 06-07-2004  |  kl. 11:54  |  

Det danske aktiemarked lå lidt højere ved middagstid tirsdag, trukket op af mindre stigninger i A.P. Møller, Novo og Vestas. Omsætningen er dog meget beskeden, efter at USA holdt lukket mandag.

Kort før middag lå det toneangivende KFX-indeks 0,39 point (0,1 pct.) højere i 269,87.

A.P. Møller-Mærsk ligger 0,2 pct. højere i 41.800 kr. ovenpå en pæn stigning i olieprisen over natten. Samtidig har A. P. Møller-Mærsk gennem sit datterselskab Maersk India købt en ejerandel på 20 pct. i den indiske havn Gujarat Pipavav Port Ltd (GPPL) og har dermed øget sin ejerandel i havnen til i første omgang 34 pct.

Købet af havnen ses af analytikere som et strategisk smart træk.

Novo Nordisk stiger 0,6 pct. til kurs 331, efter at det amerikanske biotekselskab ZymoGenetics, som Novo Nordisk ejer ca. 40 pct. af, har udlicenseret rettighederne uden for Nordamerika til yderligere tre proteiner til Novo Nordisk.

Således har Novo erhvervet udviklingsrettighederne uden for Nordamerika til Interleukin 28A (IL-28A), Interleukin 29 (IL-29) og Interleukin 31 (IL-31).

IL-28A og IL-29 viser potentiale i at skabe immunitet over for virusinfektioner, mens Interleukin 31 (IL-31) menes at spille en rolle i stimuleringen af celleinfiltrationer og -betændelse.

Vestas stiger 1,4 pct. til 91,50 kr. som følge af forlydender om, at Spanien overvejer at hæve målet for produktionen af alternativ energi. Det er dog ikke sikkert, at det bliver vedtaget, og desuden står konkurrenten Gamesa meget stærkt på det spanske hjemmemarked.

Af Jean M. Dühring, jean@netposten.dk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal
11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation