AKTIER: APM og Coloplast løfter markedet - olien fortsat i fokus

Udgivet den 06-04-2005  |  kl. 11:55  |  

Det danske aktiemarked er i fortsat godt humør onsdag middag, efter at olieprisen er faldet tilbage fra højderne, hvilket affødte stigninger på aktiemarkederne i USA og Asien.

Kort før middag lå det toneangivende KFX-indeks 1,92 point (0,6 pct.) højere i 356,52. Indekset ligger dermed på det højeste niveau i fire år, og teknisk set er der basis for yderligere stigninger.

Den amerikanske centralbankdirektør Alan Greenspan talte tirsdag aften olieprisen ned, da han sagde, at den seneste stigning i olieprisen allerede dæmper efterspørgslen efter olie. Dette fik oliefuturen til at falde kraftigt, og de amerikanske aktier steg. Olieprisen er faldet yderligere til formiddag og handles p.t. i 55,68 USD på NYMEX.

Der er ifølge en markedsdeltager fokus på A.P. Møller - Mærsk, idet flere sammenlignelige fragtselskaber snart kommer med rapporteringer for første kvartal. A.P. Møller Mærsk offentliggør ikke selv kvartalsrapporter, hvorfor konkurrenternes rapporter granskes nøje. I Asien er flere af rederierne steget pænt i nattens handel. A.P. Møller Mærsk handles 0,9 pct. højere i 56.000 kr.

Coloplast er dagens stjerne blandt KFX-aktierne, idet den stiger 5,2 pct. til kurs 323 efter gårsdagens succesfulde kapitalmarkedsdag i Ungarn. Analytikerne har tilsyneladende fået et mere positivt syn på selskabet.

Om fem år vil Coloplasts største produktionsanlæg ligge i Kina. Globaliseringen af den danske medicotekniske koncerns produktionsapparat går i løbet af de næste par år ind i den næste etape, når det store fabriksanlæg i Ungarn er fuldt udbygget, og Kina skal tage over. 500 danske ansatte skæres fra, skriver Børsen.

Allied Domecq er i forhandlinger med Pernod Richard og Fortune Brands i USA, og det har sat gang i konsolideringsspekulationer i sektoren. Dette fik tirsdag Carlsberg til at stige kraftigt, og aktien er onsdag fortsat 0,5 pct. op i 305,50 kr.

Samtidig tager Carlsberg en 180 graders kursændring for at lappe på omdømmet og tidligere begåede fejl. Det sker med helt nye typer reklamer og kampagner, skriver Berlingske Business

Der er ingen betydende nøgletal på programmet, men Greenspan holder tale igen kl. 16.

Af Jean M. Dühring, jean@netposten.dk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:30 Kalender med link - tirsdag den 25. juni
17:53 Europa/aktier: Grøn dag med fart på bilproducenterne
17:20 Novo-rival lancerer Victoza-kopi i USA
17:03 Mandagens obligationer: Lille rentestigning trods svag tysk IFO-erhvervstillid
17:03 Mandagens aktier: Zealand fortsatte rekordstimen i stærkt C25
16:17 Eli Lillys detaljerede Zepbound-data presser igen producent af søvnapnøudstyr
15:39 Amerikansk firma køber fragtmægler af UPS: Begge aktier stiger
15:38 USA/åbning: Nvidias fortsatte nedtur lægger dæmper på aktieoptimismen
15:08 Valuta: Dollar er fortsat tæt på otte ugers højdepunkt trods svækkelse
15:06 Kinesisk onlinemodegigant indlevede ansøgning om børsnotering i London tidligt i juni
14:29 Zalando falder på vækstbekymring: Storbank sænker anbefaling
14:25 USA/tendens: Nvidia går ny rød dag i møde efter kortvarig plads i toppen
14:06 Tørlastindeks falder 1,2 pct. til 1973 point
13:53 Amerikansk logistikgigant gør årsstatus tirsdag: Et pejlemærke for økonomisk aktivitet
13:17 Europa/aktier: Bilproducenter er godt kørende efter udsigt til forhandlinger om afgifter
12:47 Nvidia fortsætter nedtur: Kurs mod tredje dag i rødt og fald på 300 mia. i markedsværdi
12:27 A&O køber onlinebutik for arbejdstøj: Omsætter for omkring 260 mio. kr.
11:40 Obligationer/middag: Renterne vender rundt til lille stigning
11:18 Aktier/middag: Zealand og NKT fortsætter himmelfarten efter analytikernyt
11:10 Carlsbergs britiske opkøbsmål sendes op: Pepsico vil ikke stille sig i vejen