AKTIER: C20 falder 2 pct i surt marked - begyndende panikudsalg

Udgivet den 15-07-2008  |  kl. 12:02  |  

Efter en svagere lukning i USA i aftes kunne det ikke undgåes, at det danske aktiemarked skulle nedad tirsdag formiddag - og der var tale om nærmest panikagtigt udsalg i flere aktier.

Ved middagstid ligger det toneangivende OMXC20-indeks 2,0 pct. lavere i 389,35.

Der er udsalg på aktier i Bonusbanken, som falder 25 pct. til 10,30 kr. Svendborg Sparekasse falder 11 pct. og ligger dermed også i skudlinien i dag.

Det er ikke kun i banksektoren, det bløder. Der bliver også solgt godt ud i D/S Norden, som falder 5,6 pct. til kurs 441. Dette kan muligvis forklares med faldende asiatiske rederiaktier.

Danisco stiger 0,7 pct. til kurs 282 efter at have solgt Danisco Sugar til tyske Nordzucker. Atalen om salg af Danisco Sugar har en enterprise value på 5.600 mio. kr., og Danisco modtager derudover et kontantprovenu på 600 mio. kr. fra salg af EU-kvoter i 2007/08 og tidligere.

Handlen er betinget af myndighedernes godkendelse, samt at aktionærerne i Danisco på generalforsamlingen den 20. august 2008 giver bestyrelsen mandat til at gennemføre handlen.

Salget af Danisco Sugar er det sidste skridt mod at gøre Danisco til en fokuseret, biobaseret og markedsdrevet ingrediensleverandør, oplyser selskabet. Efter handlens gennemførelse vil bestyrelsen iværksætte et aktietilbagekøbsprogram på mellem 750 mio. kr. og 1.000 mio. kr., hvilket vil resultere i en finansiel gearing i den lave ende af deres mål.

Investeringsbanken Goldman Sachs har tirsdag sænket sit 12-måneders kursmål på Danisco til kurs 348 fra tidligere 365 kr., fremgår det af et nyt notat i kølvandet på salget af sukkerdivisionen. Goldman Sachs fastholder Neutral-anbefalingen på aktien. Goldman Sachs vurderer, at de samlede indtægter fra transaktionen ligger på 6050 mio. kr., hvilket er under bankens skøn på 6630 mio. kr.

Tirsdag byder på tre væsentlige nøgletal fra USA. Alle tre tal offentliggøres kl. 14.30 dansk tid. Producentpriserne i USA ventes at være steget med 1,3 pct. i juni mod en stigning på 1,4 pct. måneden før. Økonomerne venter at salget i de amerikanske butikker steg 0,3 pct. i juni på månedsbasis mod en stigning på 1,0 pct. i maj. Efter en stigning i april på 0,5 pct. ventes forretningslagrene i USA i maj igen at være steget med 0,5 pct.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Svenske aktier i hopla i regnskabstungt europæisk marked
17:37 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks - KORR
17:23 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks
17:15 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks
17:07 Onsdagens obligationer: Små rentehop med fokus på ECB-taler og forbrugertillid
16:24 Baltic Dry-indekset falder for syvende dag i træk
16:05 Det amerikanske boligsalg skrumpede uventet i september
16:05 Eurozonens forbrugertillid viser som ventet marginal bedring i oktober
15:56 USA/åbning: Vestas-rival trodser rød aktiestemning anført af McDonald's
15:01 ECB-topfolk er uenige om størrelsen på næste rentenedsættelse
14:58 USA/tendens: Udsigt til rød aktieåbning med McDonald's i negativt fokus
14:41 Lundbeck forsigtigt optimistisk omkring Rexulti-godkendelse i PTSD
14:07 NNIT får lavere anbefaling hos Carnegie efter nedjustering
13:44 Europa/aktier: Svensk trekløver topper i regnskabstungt europæisk marked
13:11 Lundbeck-topchef har fundet mange svar på fremtidens udfordringer over det seneste år
12:54 Vestas' store amerikanske rival leverer nyt milliardunderskud
11:57 Obligationer/middag: ECB-taler og forbrugertillidstal tager fokus på flad rentedag
11:43 Aktier/middag: Små udsving i regnskabspræget marked
11:31 DSV OVERBLIK Q3: Stærk udvikling i luft- og søfragt bag indtjening lidt over forventning
11:28 Spar Nord opjusterer forventningerne til overskuddet i 2024