AKTIER: C20 kæmpede sig op fra indledende fald - SAS stiger 5 pct
Det danske aktiemarked startede onsdagen med pæne fald, men en bedring i det amerikanske futuresmarked fik de danske investorer til at handle aktierne op igen.
Kort før middag lå det toneangivende OMC20-indeks 0,02 pct. lavere i 318,49.
S&P futures indikerer en åbning for S&P 500 indekset i ca. 994 mod gårsdagens lukning i 994.
SAS er i dag kommet med halvårsregnskab, der som ventet bød på stort underskud. Selskabet fik en omsætning på 23.519 mio. svenske kroner mod 26.760 mio. sidste år. Resultat efter skat blev -1.795 mio. svenske kroner mod -1.585 mio. sidste år.
SAS har vedtaget et nyt spareprogram. Programmet kommer oven i besparelserne i Core SAS på 4,5 mia. svenske kroner med yderligere 2 mia. sek.
Aktionærerne tog godt imod regnskabet og sendte aktien omkring 7 pct. op. Den er dog faldet lidt tilbage og ligger nu 4,6 pct. højere i 2,75 kr.
William Demant-aktien stiger 1,4 pct. til kurs 336. Det kan skyldes, at finanshuset Credit Suisse i en større brancheanalyse har hævet anbefalingen på William Demant til Outperform op til regnskabet den 19. august.
Der er fortsat fokus på Danske Bank efter gårsdagens halvårsregnskab, som ikke levede op til forventningerne resultatmæssigt.
Både på resultat før skat, egenkapitalforrentning og hensættelser har Danske Bank måttet tage imod hårde hug i årets første seks måneder. Værst ser det ud for hensættelserne på udlån, hvor Danske Bank foreløbig har posteret 14,5 mia. kr. i 2009
Flere analytikere var dog ude og sige, at regnskabet var godkendt, og derfor blev kursfaldet ikke så slemt. Danske Bank falder 0,4 pct. til 115,25 kr.
Den amerikanske centralbank afslutter sit 2-dages rentemøde i aften.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›