AKTIER: Danske Bank og Mærsk sikrer opgang for OMXC20

Udgivet den 02-11-2010  |  kl. 11:47  |  

Det danske aktiemarked har fået en positiv start på tirsdagens handel. På den selskabsspecifkke front bidrager indekstunge Danske Bank til den gode udvikling oven på aflæggelsen af bankens regnskab.

Indekstunge A.P.Møller-Mærsk A og B stiger knap 2 pct., hvilket naturligvis også er med til at sikre opgang for indekset.

Det amerikanske aktiemarked faldt ellers tilbage i går aftes, men i dag har futures-markedet genvundet det tabte, hvilket ligeledes bidrager til den stigende tendens i dag.

Det toneangivende OMXC20-indeks stiger 0,6 pct. til 427,42.

Ved middagstid indikerer S&P futures en åbning i 1.190 mod gårsdagens lukning i 1.184.

Danske Bank har i dag fremlagt sit regnskab for 3. kvartal.

For 1.-3. kvartal 2010 opnåede Danske Bank koncernen et resultat på 2,6 mia. kr. efter skat mod 1,3 mia. kr. i 1.-3. kvartal 2009. Banken ser dog fortsat et udfordrende 2010 for den finansielle sektor. Det oplyser banken i sin regnskabs rapport for tredje kvartal.

- Resultatet var påvirket af en skrøbelig forbedring af den globale økonomi, som havde positiv indvirkning på flere af koncernens markeder. De nordiske lande oplever fremgang og har de laveste budgetunderskud i Europa. Den generelle økonomiske udvikling er dog fortsat skrøbelig også som følge af betydelig offentlig gæld i en række lande samt skuffende økonomiske nøgletal fra USA, skriver banken i sin rapport tirsdag.

De samlede indtægter udgjorde 35,4 mia. kr. og faldt 23 pct. i forhold til samme periode i 2009. Nettorenteindtægterne udviklede sig som forventet negativt og faldt 14 pct. i forhold til 1.-3. kvartal 2009 som følge af det lave renteniveau, lavere udlånsvolumen, faldende indlånsmarginaler samt stigende udgifter til længereløbende funding.

Danske Bank stiger 3,8 pct. til kurs 146,2.

Chr. Hansen venter en en organisk omsætningsvækst på hele 8-10 pct. samt en EBIT-margin på mere end 25 pct. for 2010/11. Det skriver selskabet i sin årsrapport tirsdag.

Selskabet udtrykker særdeles tilfredshed med helårs resultatet for 2009/10.

- I regnskabsåret 2009/10 fortsatte Chr. Hansens rentable vækst i alle forretningsområder og salgsregioner. Den positive udvikling er et tydeligt bevis på vores effektive og skalérbare forretningsmodel. 2010/11 er startet positivt, og vi har sat ambitiøse mål for både dette og de kommende år, siger adm. direktør Lars Frederiksen i meddelelsen.

Selskabets omsætning endte på 576 mio. euro, hvilket er en stigning på 13 pct. sammenlignet med sidste år, svarende til en organisk vækst på 12 pct.

EBIT-marginen før særlige poster udgjorde 25 pct. sammenlignet med 22 pct. sidste år.

Chr. Hansen falder 3 pct. til kurs 113,2.

Biotekfirmaet Zealand Pharma ventes at gå i gang med en børsnotering inden for den næste uge, men værdien af selskabet bliver lavere end først antaget. Det skriver Berlingske Business tirsdag.

Ifølge avisen var udgangspunktet, at Zealand Pharma ville sælge nye aktier for mellem 500 og 800 mio. kr., men det tal bliver angiveligt i den lavere ende af intervallet.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:30 Kalender med link - onsdag den 8. januar
17:48 Europa/lukning: Tyske Kion fik medvind af Nvidia - fransk ISS-konkurrent blev tørret
17:05 Tirsdagens aktier: Demant gik frem på analysenyt mens Novo blev presset af "gamle" data
17:00 Tirsdagens obligationer: Flere ledige stillinger i USA pressede renten op
16:02 Norsk tankrederi går til vejrs i forventning om håndsrækning fra sanktioner
15:40 USA/åbning: Techaktier fortsætter frem - denne gang på nyt fra Nvidia
14:33 Wall Street indleder året med appetit på solenergi
13:27 USA/tendens: Lunken start forude - Nvidia i hopla på topchefs fremtidsudsigter
12:10 Europa/aktier: Samarbejde med Nvidia løfter Kion - Next stiger på julehandlen
11:44 Matas-topchef: Væksten i de fysiske butikker er den store glædelige overraskelse
11:34 Obligationer/middag: Europæisk inflation gav en krusning i renten
11:31 Aktier/middag: Novo lider fortsat under fedmedata mens Matas er dagens stjerne
11:12 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
11:10 Demant flyver til tops i C25 efter løftet kursmål fra Carnegie
11:01 Vestas-regnskab kan give stor volatilitet spår Danske Bank
11:00 Europæisk arbejdsløshed var igen 6,3 pct. i november
10:57 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
10:55 Kion vil optimere varelagre med AI og belønnes med topplacering i Europa
10:39 Nvidia ved CES 2025: Ny grafikkortserie og AI til biler blandt højdepunkterne
09:34 ISS falder efter skuffende vækstal fra fransk rival