AKTIER: Danske Bank trak ned for OMXC20

Udgivet den 27-06-2011  |  kl. 17:01  |  

Det danske aktiemarked havde egentlig en blandet dag, men et stort fald i Danske Bank-aktien forvrængede det generelle billede.

Det toneangivende OMXC20-indeks lukkede 0,24 pct. lavere i 414,92. 

Ved det danske markeds lukketid var S&P 500 steget til 1.277.

Danske Bank faldt over 5 pct. oven på krakket af Fjordbank Mors, som skaber usikkerhed omkring stabiliteten i den danske banksektor.

Der var dog flere aktier, der formåede at udnytte dagens positive stemning i USA. 

Novo Nordisk steg knap 1 pct., mens Pandora steg 4 pct. Mærsk B og NKT steg 1 pct., mens Vestas steg en halv procent.

De danske selskaber vil tøve med opjusteringerne i den kommende regnskabssæson for første halvår. Det vurderer flere analytikere oven på en ny undersøgelse blandt næsten 800 topchefer fra Danmarks største virksomheder foretaget af Greens Analyseinstitut. Det oplyser Børsen.

- Undersøgelsen afspejler godt, hvor stærkt mange virksomheder er kommet ud af krisen. Jeg tvivler dog på, at optimismen kommer til at slå helt igennem allerede i halvårsregnskaberne i lyset af de usikkerheder, som hober sig op lige nu, siger Michael Borre, chefrådgiver i Nordea til avisen.

Novo Nordisk steg 0,7 pct. til kurs 623. 

Ultralangtidsvirkende insulin degludec, som Novo Nordisk har under udvikling, sænker blodsukkerniveauet med signifikant lavere forekomst af hypoglykæmi (lavt blodsukker) sammenlignet med insulin glargin. Det viser en række forskningsresultater, der præsenteres på det 71. årsmøde i den amerikanske diabetesforening, ADA, i San Diego. De nye data stammer fra to kliniske fase 3-studier, som strakte sig over 52 uger - det ene inden for type 1-diabetes og det andet inden for type 2-diabetes.

I en separat præsentation fremlægges resultater fra et 26-ugers studie i type 2-diabetes, der viste, at insulin degludec kunne doseres på forskellige tidspunkter fra dag til dag. 

- Hypoglykæmi eller lavt blodsukker er en stor bekymring for mange diabetikere, sagde professor Alan Garber fra Departments of Medicine, Baylor College of Medicine, Houston, Texas, USA.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Trump sendte våbenaktier i vejret mens Vestas blev sendt til bunds
17:51 Kvantecomputeraktier bliver tæt ved halveret efter negativ kommentar fra Nvidias topchef
17:14 Mikrochipselskabet AMD dykker på sænket anbefaling fra HSBC
17:10 Onsdagens obligationer: Rentehop i nervøst marked efter Trump-snak og nøgletal
17:07 Onsdagens aktier: Trump-snak sendte Ørsted og Vestas til bunds i rødt C25
16:42 Størrelsen af amerikanske råolielagre faldt mindre end ventet
16:00 Amerikansk centralbankmedlem vil have lavere rente
15:47 USA/åbning: Ebay banker op efter Facebook-aftale - kvanteaktier får store klø
15:27 Trump-støj kan bruges til at købe op i aktier anbefaler investeringsstrateg
14:56 USA/tendens: Ebay belønnes for Facebook-aftale i ventet flad åbning
14:18 Færre job på det private arbejdsmarked i USA end ventet
13:45 Europa/aktier: Våbenaktier sendes op på Trumps militærsnak i ellers rød handel
13:44 Helen of Troy ramt af svag sygdomssæson
12:32 Gabriel undersøger mulig svindel i mexikansk datter efter millionunderskud
12:05 Obligationer/middag: Små rentestigninger forud for jobtal og mødereferat fra USA
11:38 Aktier/middag: Ny vindmølleskepsis fra Trump presser Ørsted og Vestas
11:07 Europæiske våbenaktier sendes til vejrs efter udmelding fra Trump
10:01 Vestas og Ørsted falder tungt på Trumps uvilje mod vindenergi og toldtrusler mod Danmark
09:21 Penneo: Lovmæssige betingelser for Vismas opkøb er opfyldt
09:15 Aktier/åbning: Novo-plus ikke nok til at trække C25 op - grønne aktier får hug