AKTIER: Den sædvanlige mandagsstigning i vente - tung regnskabsuge
Futures tyder på de sædvanlige mandagsstigninger.
DAX i Tyskland og CAC i Frankrig peger op med 0,2-0,3 pct. her til morgen.
Futures i USA peger også lidt op.
Det bliver en rigtig tung regnskabsuge i Danmark med over 30 regnskaber - heraf 9 i C20. Og de fleste presses sammen tirsdag, onsdag og torsdag.
Af regnskaber i dag kommer der kun et par mindre banker.
Fokus vil være på regnskaberne fra Carlsberg, Tryg og DS Norden tirsdag morgen.
I dag kommer der en del nøgeltal - bl.a. forbrugerpriser fra Eurozonen og NY Empire State og NAHB boligindeks fra USA.
Det amerikanske aktiemarked endte fredagens handelssession lavere, og fortsatte dermed de negative takter for fjerde dag i træk. Svage tal for detailhandlen trak i nedadgående retning.
Dow Jones lukkede 0,16 pct. lavere i 10.303 mens S&P500 satte sig 0,40 pct. lavere i 1.079 og Nasdaq endte 0,77 pct. lavere i 2.173.
I Asien falder Japans Nikkei 225 0,6 pct. og Hang Seng 0,3 pct.