AKTIER: Gode inflationstal fra USA - men mindre fald i DK

Udgivet den 16-08-2006  |  kl. 17:08  |  

Gårsdagens positive inflationsbillede fra USA blev bekræftet i dag i forbindelse med offentliggørelsen af juli måneds forbrugerpriser.

Priserne steg som ventet med 0,4 pct., mens kerneinflationen kun steg med 0,2 pct. mod forventet 0,3 pct. Ben Bernankes udmelding omkring en aftagende vækst, som vil presse inflation nedad, ser indtil videre ud til at holde stik.

Det toneangivende OMXC20-indeks lukkede imidlertid 0,25 pct. lavere i 380,43. Det skyldes, at stemningen i flere af de større aktier er afventende forud for selskabernes regnskabsaflæggelser de kommende uger.

Lundbeck-aktien var den suverænt dårligste aktie i C20-indekset og endte med et fald på 4,3 pct. til kurs 134.

Nedturen kommer, fordi Lundbeck fremlagde et regnskab for 2. kvartal 2006, der viser et fald i overskuddet før skat på 63 pct. i i forhold til samme periode sidste år. Lundbeck fastholder dog forventningen til årsresultatet på ca. 1,6 mia. kr. på primær drift.

Det mest overraskende ved dagens halvårsregnskab fra Lundbeck er, at indtjeningen er lavere, end markedet havde ventet.´

Auriga Industries har fremlagt et mindre godt regnskab for 1. halvår 2006. Regnskabet viser et overskud før skat på 137 mio. kr. mod 246 mio. kr. i 1. halvår 2005. Det faldende overskud får Auriga til at nedjustere forventningerne til årsresultatet med 60 mio. kr. før skat til nu 270 mio. kr. fra tidligere 330 mio. kr. Aktien endte faktisk stort set uforandret.

GN Store Nord vælger at fastholde forventningerne til årets resultat, fremgår det af selskabets halvårsregnskab.

GN Store Nord opnåede et EBIT på 173 mio. kr. mod 406 mio. kr. i samme periode 2005. Konsensus i markedet var et EBIT på 179 mio. kr. Derimod steg omsætningen til 3.515 mio. kr. mod 2.991 mio. kr. i 1. halvår 2005.

Omsætningen forventes fortsat at blive 7,6-7,7 mia. kr., EBITA ca. 800 mio. kr. og resultat før skat omkring 775 mio. kr. ved en DKK/USD kurs på 6.

I regnskabet fremgik det endvidere, at det ikke er muligt at kommentere processen omkring salget af GN Resound yderligere på nuværende tidspunkt.

- Undersøgelsen er i gang og forventes afsluttet i andet halvår 2006, skriver GN Store Nord i meddelelsen. GN-aktien lukkede 0,3 pct. højere i kurs 83. Aktien skal over kurs 84, før der signaleres en mere konkret udvikling omkring salgsprocessen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank