AKTIER: Hård dag for OMXC20 - især for G4S

Udgivet den 17-10-2011  |  kl. 17:04  |  

Det danske aktiemarked åbnede ugen positivt oven på den gode afslutning i USA fredag samt stigende futures her til morgen.

Futures-markedet vendte dog nedad, og denne tendens fortsatte på det amerikanske aktiemarked.

Således lukkede det toneangivende OMXC20-indeks omkring 1,9 pct. lavere i 342,61.

Ved det danske markeds lukketid var S&P 500 faldet til 1.211. 

Novo Nordisk, Vestas og Mærsk faldt alle over 2 pct. 

G4S har fremsat et købstilbud på ISS til en pris på 5,2 mia. pund svarende til ca. 44 mia. kr.

- Strategisk virker det umiddelbart fornuftigt, men G4S vil som en del af finansieringen gennemføre en kapitaludvidelse, der er med til at presse aktiekursen fra morgenstunder med et stort fald, skriver Spar Nord.

Prisen, der er på 130 kr. pr. aktie, afspejler desuden en præmie i forhold til, hvordan andre serviceselskaber er værdiansat. Den samlede pris er over 44 mia. kroner. Søren Løntoft Hansen, analytiker i Sydbank, siger til Ritzau Finans, at han for en måned siden havde værdiansat ISS til 40 mia. kr.

G4S falder 21,6 pct. til kurs 18,77.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder