AKTIER: Høj-volatil dag - mange aktier i rutschebanen

Udgivet den 20-11-2007  |  kl. 17:04  |  

Tirsdag udviklede sig til en meget volatil dag - en dag, hvor usikkerhed og nervøsitet gjorde, at mange aktier svingede op og ned med mange pct. over dagen.

Alt i alt sluttede dagen med et lille plus til det toneangivende OMXC20-indeks, som lukkede 0,3 pct. højere i 460,41.

Markedet startede højere, men så satte et massivt salgspres ind, som sendte C20-indekset helt ned i 452,08. Herefter rettede markedet sig markant og kom op i et pænt plus over middag, hvor C20 var oppe i 463,36. Markedet blev sendt ned under 460 igen i løbet af eftermiddagen og formåede til allersidst at slutte lidt højere.

Vestas var én af de aktier, der oplevede en rutschebanetur i dag, hvor aktien startede med at stige til 428 kr., hvorpå den dykkede til 399,50 kr., for så at stige til 444 kr. Den sluttede dagen 6,0 pct. højere i 439 kr.

Dagens kursudsving siger noget om, at markedet er ekstremt nervøst lige nu.

Jyske Bank peger på, at investorerne i øjeblikket skifter deres høj-beta spil ud med en lavere risikoeksponering. Aktier med høje beta-værdier er aktier, der svinger mere end markedet - det kan f.eks. være en aktie som Vestas.

Banken anfører, at dette egentlig ikke er så underligt, efter at høj-beta aktierne og -sektorerne har haft førertrøjen på performancemæssigt i ca. 4,5 år, hvilket vel normalt svarer til længden af en lang konjunkturcyklus.

De amerikanske aktier startede dagen med pæne stigninger på stigende håb om endnu en rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank. Der går rygter i markedet om, at Fed vil sænke renten før det næste rentemøde i december.

Coloplast sluttede uforandret i 475 kr. efter en blandet reaktion på årsregnskabet. Det mest interessante er, at selskabet indtil nu har haft et mål om en omsætning i 2012 på mindst 14 mia. kr. Det kan selskabet nu se ikke er realistisk. Nu siger Coloplast i stedet, at det vil vokse 10 pct. i markedet, men skruer op for forventningen til overskudsgraden, så målet nu er 18-20 pct. mod tidligere mindst 18 pct.

/jmd

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport