Aktier kl. 12.49: Novozymes op og Vestas ned

Udgivet den 29-08-2012  |  kl. 12:50  |  

Novozymes ligger onsdag over middag med fremgang efter en løftet anbefaling hos finanshuset Goldman Sachs. Topdanmark ligger med største stigning i C20-indekset, som ligger uændret i 487,15. I bunden af eliteindekset finder man Vestas, som falder tilbage efter tirsdagens gigantstigning.

Novozymes stiger 1,8 pct. til 163,1 kr. Det amerikanske finanshus Goldman Sachs har hævet sin anbefaling til køb fra tidligere neutral. Kursmålet er hævet en anelse til 200 kr. fra tidligere 191 kr. pr. aktie.

Vestas falder 4,7 pct. til 38,31 kr. efter tirsdagens massive stigning på 18,52 pct. efter Vestas mandag aften meddelte, at der tales med japanske Mitsubishi om en eventuel alliance.

- Vi ser stadig en god mulighed for at aktien kan fortsætte op på kort sigt, vurderer Nordea i sit Morgenbrev og skriver yderligere om meldingerne:

Dette kan ses som første skridt i retning af en overtagelse af Vestas, men Nordea Markets tror mere på et partnerskabssamarbejde og gør opmærksom på, at Vestas tidligere har udtalt, at man kiggede efter partnere i forbindelse med udviklingen af den nye 7.0 MW-havvindmølle. På grund af de store industrielle udfordringer gentager Nordea Markets sin langsigtede Hold-anbefaling.

FLSmidth taber 0,2 pct. til 336,40 kr. Den amerikanske FLSmidth minekonkurrent Joy Global er onsdag middag kommet med regnskab for sit forskudte tredje kvartal, hvor både omsætningen og indtjeningen kommer ud lavere end ventet, mens ordreindgangen oplevede en solid tilbagegang på 25 pct. Det får selskabet til at nedjustere forventningerne til helåret igen, hvilket altså også kommer efter en nedjustering af helårsprognoserne i forbindelse med regnskabet for andet kvartal.

A.P. Møller - Mærsk ligger onsdag over middag med et fald på 0,2 pct. i 39.900 kr. Jyske Bank sænker sin anbefaling på A.P. Møller - Mærsk-aktien til sælg fra reducer, mens kursmålet skæres til 38.000 kr. fra 42.000 kr. Yderligere har containerrederiet fået lidt negative vurderinger om markedet, idet DVB Banks research og strategiske planlægning vurderer, at Containerrederier løber tør for muligheder, hvor de kan indsætte de mange nye store skibe på Asien-Europa-ruten, og rederierne vil komme under et stigende pres for at sænke fragtraterne.

Topdanmark løftes 2,6 pct. til 1.098 kr. efter en række direktører har udnyttet købsoptioner for millioner af kroner. Adm. direktør Christian Sagild har sammenlagt udnyttet optioner til en samlet værdi på knap 8,7 mio. kr. og koncerndirektør Lars Thykier har udnyttet optioner til en værdi af godt 10 mio. kr. og koncerndirektør Kim Bruhn-Petersen har udnyttet optioner til knap 7,5 mio. kr.

Investorerne afventer fortsat fredagens tale fra den amerikanske centralbankchef Ben Bernanke.

Udgivet af: lp@netposten.dk

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: De lange rente satte sig igen lidt fredag
06:32 USA/lukning: Marginalt fald - Nvidia, Broadom og Adobe holdt hånden under markedet
06:30 Kalender med link - mandag den 17. juni
17:50 Apple ventes sigtet i EU under lovgivning mod Big Tech
17:49 Europa/lukning: Bøllebank til franske og italienske aktier i dybrødt marked
17:27 Novo Nordisk finder ny chef for investor relations fra egne rækker
17:05 Fredagens aktier: Novo i rekord holdt større nedtur fra døren
17:00 Fredagens obligationer: Renterne rasede ned i riskoaverst marked
16:33 ECB's Lagarde: Vejen mod disinflation i eurozonen vil være bumpet
15:39 USA/åbning: Adobe svæver over rødt marked efter opjustering
15:36 USA/tendens: Adobe går mod rød strøm efter stærkt regnskab og opjustering
15:35 Valuta: Investorerne søger ly for politisk usikkerhed i sikre havne
15:35 Europa/aktier: Bekymret marked styrer mod værste uge siden oktober - franske banker i bund
15:35 Aktier/middag: Mærsk og Zealand holder sig oven vande på rød dag med faldende renter
15:35 Obligationer/middag: Renten siver efter hæsblæsende uge
09:45 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:41 Obligationer/åbning: Dramatisk renteuge byder på nye rentefald fredag
09:39 Jyske Bank: Motorskader lægger pres på forsikrigsselskabernes erstatningsprocent
09:38 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:23 Aktier/åbning: Mærsk og Zealand tager toppen på grøn fredag