Aktier kl. 12.50: Lundbeck og Vestas stiger i rødt C20

Udgivet den 30-09-2013  |  kl. 12:50  |  

Det danske C20 Cap-indeks ligger mandag over middag med et fald på 0,6 pct. i 624,85, hvor Lundbeck ligger med største stigning efter en opjustering af omsætningsforventningerne og Vestas ligger også med fremgang efter en løftet anbefaling hos Handelsbanken. Det tyske Dax-indeks falder 0,9 pct. efter idet den politiske uenighed i USA mod 2014-budgettet skaber bekymringer.

Lundbeck stiger 2,0 pct. til 122,40 kr. efter medicinalselskabet har hævet forventningerne til omsætningen i 2013 til 14,8-15,2 mia. kr. fra 14,6-15,0 mia. kr. Lundbeck forventer at omstrukturere sine administrative serviceydelser i Europa og som følge heraf etablere et business-service center i Polen. Den foreslåede omstrukturering af administrative serviceydelser vil formentlig få indvirkning på omkring 180-200 stillinger i perioden 2014-2015. Lundbeck fastholder sine forventninger til resultat af primær drift (EBIT) for 2013, som nu også indeholder hensættelsen til Fit for the Future-programmet, der foretages i tredje kvartal 2013 og ventes at blive på cirka 200 mio. kr.

Vestas-aktien stiger 1,4 pct. til 141 kr. efter at aktien i fredags steg 4,5 pct. grundet meldingerne om et joint venture med Mitsubishi Heavy Industries (MHI) inden for offshore vindkraft. Efterfølgende har Handelsbanken hævet anbefalingen til akkumuler fra reducer, finanshuset HSBC har hævet kursmålet til 170 kr. fra 130 kr. og Jyske Bank har hævet kursmålet til 165 kr. fra 148 kr.

FLSmidth falder 2,7 pct. til 295,20 kr. og råvareaktierne er ramt af de amerikanske problemer med at nå til enighed om budgettet for 2014, hvilket kan føre til en nedlukning af offentlige kontorer samt af et endelige tal for storbanken HSBC's kinesiske PMI-fremstillingsindeks, som viste en stigning til 50,2 i september fra 50,1 i august. Det var en noget svagere fremgang end de 51,2, som HSBC's foreløbige Flash-tal viste den 23. september.

Coloplast ligger med en stigning på 1,1 pct. i 313,60 kr. De mange sagsanlæg mod mesh-netproducenterne i USA får opmærksomhed, idet Bloomberg News skriver, at der forhandles om et forlig mellem patienter og flere medicinalselskaber. Der er i omegnen af 30.000 erstatningskrav mod producenterne og her i blandt findes danske Coloplast. I april meddelt Coloplast, at selskabets finansielle position ikke ventes at blive væsentligt bevirket af erstatningskravene.

A.P. Møller - Mærsk-aktien falder 0,7 pct. til 51.300 kr. Det sydkoreanske containerrederi Hanjin Shipping falder mandag morgen 7,6 pct. til 8900 won. Bloomberg News skriver, at dykket skyldes meldingerne fra finanshuset Daishin Securities, som vurderer, at Hanjin Shipping vil få et driftstab på 100 mio. won i tredje kvartal, hvor Bloomberg News konsensus estimat lyder på driftsoverskud på 60,6 mia. won.

SmartGuy falder 3,3 pct. til 2,37 kr. Modetøjsselskabet har aflagt sit forskudte årsregnskab, hvor det blev til et underskud på bundlinjen efter en større nedskrivning, men hvor omsætningen viste fremgang og der ventes fremgang igen i indeværende år.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

07:21 Mærsks konkurrenter i Asien oplever kursfald torsdag
07:16 Råvarer: Olieprisen når højeste niveau siden juli
07:05 Taiwansk chipproducent fortsætter med at sælge for mere end ventet
06:54 Obligationer/tendens: Ro på renterne igen og fokus på amerikansk detailsalg
06:35 Bank of Japan vil sandsynligvis øge renten hvis Donald Trump ikke ryster udsigterne
06:34 Mærsks konkurrenter i Asien oplever kursfald torsdag
06:32 Asien: Investorerne følge fodsporerne fra Wall Street og giver små stigninger
06:32 Valuta: Dollarstyrkelse overskygges af forventninger om japansk renteforhøjelse
06:32 USA/T-bond: Renter dykkede efter mildere inflationstal
06:32 USA/lukning: Aktier i vejret efter inflationstal - med Magnificent Seven i front
06:30 Kalender med link - torsdag den 16. januar
17:51 Europa/lukning: Inflationsnyt sendte aktierne op med britisk byggeaktie i top
17:16 Onsdagens obligationer: Stort rentefald i kølvandet på bløde amerikanske inflationstal
17:10 Onsdagens aktier: Vestas og Ørsted toppede grønt C25 efter positivt inflationsnyt fra USA
16:28 USA vil begrænse nikotin i cigaretter - tobakaktier dykker
15:56 Torm får skåret kursmål
15:43 USA/åbning: Bankaktier fører an i flyvende start efter opløftende inflationsnyt
14:49 Kerneinflation aftager i USA: Økonom kalder det godt nyt for rentemarkedet
14:32 Citigroup leverer også en bedre end ventet indtægtsudvikling
14:23 USA/tendens: Bankregnskaber og inflationsnyt tager fokus inden ventet grøn åbning