Aktier kl. 9.13: Pandora optur efter stærkt kvartal

Udgivet den 30-07-2013  |  kl. 09:13  |  

Pandora-aktien er gået i udbrud, efter at selskabet har hævet sine forventninger til 2013 og fremlagt foreløbige regnskabstal for andet kvartal. DSV-aktien bevæger sig sidelæns efter et halvårsregnskab med uensartet meldinger. C20 Cap-indekset stiger 0,3 pct. til 591,33, mens det tyske Dax30-indeks åbner 0,45 pct. højere.

Pandora-aktien stiger 3,1 pct. til kurs 221,3. Den gode udvikling fra første kvartal er fortsat ind i andet kvartal, og derfor hæver Pandora sine forventninger til 2013. Pandora venter nu en omsætning på 8 mia. kr. i 2013, hvor der tidligere ventet at en omsætning over 7,2 mia. kr. Det bliver også til et løft i EBITDA-marginalen til 27 pct. fra tidligere ventet 25 pct. Pandora kommer i samme ombæring med foreløbige meldinger om salget i andet kvartal, som er indikeret til at ligge på 1,9 mia. kr. Her er EBITDA-marginalen på ca. 27 pct. Det nævnes, at det direkte sammenlignelige salg i Konceptbutikkerne fortsatte de gode takter i 2. kvartal med 8,8 pct. vækst i USA, 11,6 pct. vækst i Storbritannien, 1,7 pct. vækst i Tyskland og 22,4 pct. vækst i Australien sammenlignet med 2. kvartal 2012. Yderligere trykker Pandora også på speederen med butiksåbninger, og selskabet vil nu åbne omkring 175 Konceptbutikker mod tidligere forventet omkring 150.

DSV-aktien kører sidelæns og åbner 0,1 pct. højere i kurs 144,8. DSV salg var lidt på den svage side af forventningerne, mens indtjeningen var på linje med forventningerne. Det blev til nedjusteringer af de branchemæssige volumenudsigter for sø- og luftfragt. Modsat var der på plussiden en lancering af et aktietilbagekøbsprogram på 300 mio. kr.

A.P. Møller - Mærsk åbner uændret i kurs 44.000. De japanske rederier er i fokus med lækkede indtjeningstal i finansavisen Nikkei. De tre store japanske rederier ligger med pæne stigninger i et positivt japansk aktiemarked. Nikkei skriver, at Mitsui OSK har fået et plus på ca. 16 mia. yen i kvartalet, som blev afsluttet i juni, og dermed har vendt det fra et tab på 1,5 mia. yen. Den japanske finansavis Nikkei skriver, at Nippon Yusen har fordoblet sit resultat før skat til mere end 10 mia. yen, mens rederiet Kawasaki Kisen har leveret en resultatfremgang på mere end 40 pct. til 9 mia. yen. Rederiet Kawasaki Kisen afviser, at selskabet er kilde til egne tal for finansavisen. Det skriver Bloomberg News.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

15:45 USA/åbning: Begejstring for Bessents som finansminister løfter aktierne
15:40 Ørsted blandt favoritterne inden for vedvarende energi hos UBS: Trump-frygten er "overdrevet"
15:15 Ørsted får sænket anbefalingen hos Goldman: Ser risiko for svækket afkast i havvind
15:14 Natixis rygtes i fusionsforhandlinger med Generali vedrørende kapitalforvaltning
14:31 Thyssenkrupp foreslår afvikling af 11.000 stillinger i udfordret stålenhed
14:28 USA/tendens: Bessents begejstrer børserne før handelsstart
14:05 Tørlastindekset Baltic Dry falder for sjette dag i træk
13:50 Macy's udskyder regnskab efter medarbejders rykken rundt på udgifter
13:38 Europa/aktier: Toldvenlig amerikansk finansminsiter holder fællesindeks i balance
13:14 Amerikansk materialistkæde bliver sendt i vejret efter opløftende regnskab
13:12 Teslas optur oven på valget virker følelsesladet advarer børshus
12:40 Fransk it-aktie stiger over 115 pct. efter købstilbud fra den franske regering
11:54 Britisk byggemarkedskæde skuffer med salget og sendes til bunds i Europa
11:29 Obligationer/middag: Rentefald efter Trumps udnævnelse af ny finansminister
11:13 Aktier/middag: Vestas til tops på købanbefaling fra Deutsche Bank
10:18 Olieprisen falder med udsigt til øget olieproduktion under USA's kommende finansminister
10:04 Tysk erhvervstillid dykker mere end ventet
09:37 Aarsleff får løftet kursmålet efter opjustering: Danske Bank spår stærkt momentum fortsætte
09:19 Aktier/åbning: Vestas og Bavarian går til tops i positivt marked
09:17 Commerzbank sendes i hullet: Italiensk bejler har fundet et andet opkøb