AKTIER: Korrektion til OMXC20 - GN og Parken i fokus

Udgivet den 03-12-2010  |  kl. 17:01  |  

Det danske aktiemarked måtte fredag igennem en korrektion oven på de seneste tre handelsdages stigninger.

Det toneangivende OMXC20-indeks lukkede 0,7 pct. lavere i 437,43.

Indekset satte ellers denne uge rekordniveau for 2010 ved at nå op i 440,57 som det højeste.

I dag faldt Vestas 2 pct., mens Novo Nordisk og Danske Bank korrigerede 1 pct.

USA kom i dag med jobtal for november.

Der blev skabt 39.000 nye job uden for landbruget mod ventet 150.000. Tallet for oktober blev til gengæld revideret op til 172.000 fra 151.000. Den private beskæftigelse steg 50.000 i november - klart under det ventede 158.000. Den amerikanske arbejdsløshed landede på 9,8 pct. i november mod et konsensus på 9,6 pct.

Ved det danske markeds lukketid var S&P 500 faldet en anelse til 1.219.

GN Store Nord falder i dag fordi det polske telefonselskab Telekomunikacja Polska forsøger at få omstødt den retsafgørelse, som vil sikre GN Store Nord et milliardbeløb.

Den 2. december 2010 har GN Store Nord erfaret, at TPSA har indgivet stævning over processen i DPTG/TPSA-sagen, der foregår ved voldgiftsretten i Wien, Østrig.

Stævningen vedrører generelt processen i voldgiftssagen - og jævnfør fondsbørsmeddelelsen fra TPSA - mere specifikt sammensætningen af voldgiftsretten (voldgiftdommerne), overskridelse af voldgiftsrettens beføjelser og en konflikt mellem dommen og fundamentale østrigske retsprincipper. DPTG vil fortsætte sin tvangsinddrivelse, hvilket allerede er igangsat i Polen og Holland og vil gøre alt for at sikre at den endelige og juridisk bindende dom for fase 1 efterleves.

Afgørelsen siger, at TPSA skal betale 2,9 mia. kr. til DPTG I/S, der ejes af GN med 75 pct. og TDC med 25 pct.

GN Store Nord faldt 4,4 pct. til kurs 47,8.

Sagaen om Parken fortsætter. Her til morgen kom der nye rygter om russisk køb af aktier i Parken Sport & Entertainment og aktien steg til 134 kroner.

Siden har Parken været ude og dementere.

- Det fremgår af flere danske medier, at der her til morgen er aftalt et telefonmøde for bestyrelsen i PARKEN Sport & Entertainment, hvor et tilbud om en rettet emission skal drøftes. Det skal herved dementeres, at dette er tilfældet. Det skriver selskabet i en børsmeddelelse underskrevet af Hans Munk Nielsen, der er bestyrelsesformand i Parken.

- PARKEN Sport & Entertainment har ikke modtaget nogen henvendelser om en rettet emission, og der afholdes ikke noget telefonmøde i bestyrelsen for PARKEN Sport & Entertainment i dag.

- PARKEN Sport & Entertainment er endvidere ikke involveret i nogen forhandlinger om udstedelse af nye aktier eller frasalg af aktiviteter, og har heller ikke modtaget nogen henvendelser herom, skriver Hans Munk Nielsen, der er bestyrelsesformand i Parken.

Parken-aktien lukkede 8,6 pct. højere i kurs 120.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

07:45 NKT får løftet kursmålet med knap 6 pct. af Berenberg
07:31 Råvarer: Oliepriserne på vej op igen forud for officielle lagertal
07:20 Obligationer/tendens: Renterne vender til lille plus - investorerne afventer inflationstal
07:11 ECB's Rehn ser sats på yderligere to rentesænkninger i år som rimeligt
06:32 Asien: Stigninger for anden dag i træk
06:32 Valuta: Dollar uændret trods strammeragtige kommentarer fra Fed-direktører
06:32 USA/T-bond: Små rentestigninger på vent-og-se-tirsdag
06:32 USA/lukning: Nvidia i comeback sikrede aktieplus tirsdag
06:30 Kalender med link - onsdag den 26. juni
17:46 Europa/lukning: Airbus snublede i mangel på reservedele - Zealand Pharma fortsatte optur
17:24 Zealand efter tre rekorder på stribe: Indleder salg af nye aktier for over 6 mia. kr.
17:04 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks i grønt - Zealand Pharma fortsatte op
17:02 Novo Nordisk sætter rekord: Markedsværdien passerer 4500 mia. kr.
17:00 Tirsdagens obligationer: Rentefald på stille dag med tillidstal og centralbanktaler
16:29 Novo og Pandora er i top 100 i Time Magazines kåring af de mest bæredygtige virksomheder
16:08 Amerikansk forbrugertillid faldt mindre end ventet i juni
15:58 Rockwool vil bygge ny fabrik i Sverige med verdens største elektriske stensmelter
15:40 USA/åbning: Revanche til Nvidia og Eli Lilly går efter endnu en rekord i blandet åbning
15:27 Vestas vinder ordre med lang serviceaftale i Spanien
15:21 Vestas' kursmål sænkes med lige over en tier hos Morningstar