AKTIER: Kraftigt fald i Japan - GN Store Nord og Sanistål i fokus

Udgivet den 24-04-2006  |  kl. 08:46  |  

Det danske aktiemarked ventes at starte ugen med fald som konsekvens af et dyk i Japan, en høj oliepris og en kedelig udvikling i USA.

På Wall Street endte Dow Jones praktisk talt uændret, mens Nasdaq måtte ned med godt 0,8 pct. Det lykkedes dermed Dow Jones indekset at nå en nu topnotering - den højeste i seks år - selvom olieprisen brød over 75 dollar pr. tønde.

Stemningen på de asiatiske markeder er imidlertid udpræget negativ, og kort før lukketid lå det japanske Nikkei indeks således nede med hele 2,7 pct.

En ny analyse fra BG Bank viser, at de danske boligejere har fået mere luft i budgettet til mad, tøj, ferier og fornøjelser til trods for de seneste 10 års stigende boligpriser.

Ifølge cheføkonom Anne Buchardt viser undersøgelsen, at de danske boligejere ikke har spændt buen for hårdt og roligt kan imødese de forventede rentestigninger i de kommende år, også selvom nogle må skrue lidt ned for forbruget. Det skriver Børsen.

Samme avis skriver, at høreapparatvirksomheden GN ReSound gør klar til en voldsom vækst i Kina med en ambitiøs målsætning om en markedsandel på mellem 25 og 30 pct.

Globalt ligger virksomhedens markedsandel på det halve, ca. 15 pct., så der er lagt op til en vækst på 30 pct. om året på det kinesiske marked. GN ReSound vil nemlig vokse hurtigere end markedet, der i de nye økonomier årligt vokser med ca. 15 pct. mod den globale vækst på 3-5 pct.

Sanistål-koncernen formåede i 1. kvartal at forøge omsætningen inden for alle selskabets tre forretningssegmenter, fremgik det i weekenden af selskabets kvartalsregnskab. Periodens resultat før skat udgjorde 43,8 mio. kr. mod 36,4 mio. kr. i samme periode i 2005, og korrigeret for stålprisudviklingen og "usædvanlige poster" opnåede Sanistål i 1. kvartal 2006 et resultat på 52,2 mio. kr. mod 36,4 mio. kr. året før.

Der kommer i dag kvartalsregnskaber fra ALK-Abelló (halvår) og Bonusbanken (Q1). Regnskabssæsonen bryder dog først for alvor løs onsdag og torsdag, hvor der offentliggøres hhv. otte og 13 regnskaber.

Af Steffen Lundstrøm, steffen@netposten.dk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:35 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:32 USA: Lidt flere nytilmeldte ledige end ventet
14:27 North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb
13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser