AKTIER: Lavere åbning i vente - Nordkoreas raketaffyringer skaber ustabilitet

Udgivet den 05-07-2006  |  kl. 08:59  |  

Det danske marked, målt ved det toneangivende OMXC-20 indeks, lukkede endnu en gang i plus i går. Det blev til en beskeden stigning på 0,28 pct. til en lukkekurs på 374,01. Markedet ventes at falde lidt tilbage i dag.

Det skyldes i høj grad ustabilitet i Asien og resten af verden, efter at Nordkorea har affyret tre raketter i går - på trods af internationale advarsler. De nordkoreanske prøveaffyringer udløste straks international fordømmelse, ikke mindst fra Japan og USA. Japan har taget initiativ til et hastemøde i FN's Sikkerhedsråd i dag. Mødet kan føre til en FN-resolution mod Nordkorea.

De amerikanske børser var lukkede i går pga. nationaldagen, så der er umiddelbart ingen påvirkning derfra. Det japanske Nikkei-indeks faldt 0,7 pct. efter en lang opadgående trend.

Den Europæiske Centralbank (ECB) holder rentemøde i morgen, og det kan yderligere lægge en dæmper på handlelysten. Det forventes, at ECB hæver renten til 4 procent.

SAS Cargo tilfører yderligere fragtkapacitet mellem Skandinavien og Kina, når et nyt samarbejde med Air China starter til september. Et fragtfly af typen Boeing 747-200F vil bringe omkring 100 tons luftfragt om ugen fra Kina, hvor behovet for ledig kapacitet er meget stor.

Air Chinas fragtfly vil lande tre gange om ugen i København, og turen inkluderer stop i både Beijing og Shanghai i Kina. Samarbejdet giver også Air China mulighed for at købe kapacitet ombord på SAS fly til Kina.

På trods af et forsvindende lille afkast er investorerne strømmet til de to store risikolave afdelinger, Nordea Invest Stabil og Danske Invest Mix, der med en formue på henholdsvis 2,9 og 2,3 mia. kr. er blandt Danmarks største tegningssucceser. De er populære, fordi de har formået at holde hovedet oven vande i løbet af aktienedturen, skriver Børsen.

- Kunderne har haft svært ved at se fordelen i, at fonde, der giver negativt afkast i et negativt marked, på sigt kan være værdiskabende. Det kan være svært at retfærdiggøre over for kunderne. De vil hellere have et absolut produkt, hvor de ikke behøver bekymre sig om så meget, siger Asbjørn Trolle Hansen, chef for Multi Assets i Nordea Invest.

Der kommer regnskab fra Harboes Bryggeri i dag. Selskabet har selv angivet et resultat på 90-100 mio. kr. før skat.

Der kommer tal PMI-tal fra Euroland i juni til formiddag. I eftermiddag er der tal fra USA for fabriksordrer i maj samt de ugentlige olielagertal.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

16:13 Den amerikanske regering åbner for salg af vindkontrakter i Maine-bugten
15:45 USA/åbning: Famler uensartet i negativ handelsstart
15:41 Forventninger til en stor amerikansk rentenedsættelse fortsætter med at skyde i vejret
15:10 Roblon er udfordret i USA: Sætter gang i frasalg af datterselskab
14:36 USA: New York-tillidsindeks forbedret markant i september
14:35 Apple står til ørefigen på børsen efter svag efterspørgsel efter iPhone Pro
14:33 USA/tendens: Udsigt til vægelsindet åbning med pil nedad
14:07 Nordea er ramt af tekniske problemer
13:45 Apple står til ørefigen på børsen efter svagt efterspørgsel efter iPhone Pro
13:28 Südzucker dykker efter svækkede markedsforhold for sukker har ramt indtjeningen
13:25 Europa/aktier: Holder skindet på næsen frem mod rentemøde i USA
13:07 Intel har udsigt til grøn start efter aftale om levering af mikrochips til militæret
12:49 Jyske Bank indfører ansættelsesstop indtil udgangen af året
12:45 Obligationer/middag: Indledende rantefald stort set udlignet
11:46 Aktier/middag: NKT tager toppen i afdæmpet marked med lille indekplus
11:32 Flügger har begrænset vækst drevet af tocifret salgsfremgang i Polen
11:30 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:45 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:08 AaB venter stort underskud - nedjusterer blandt anden grundet manglende tranferindtægter
10:03 Europæiske regeringer sælger aktier i reddede banker for 119 mia. kr.