AKTIER: Mærsk og DSV satte OMXC20 under pres

Udgivet den 04-03-2010  |  kl. 17:07  |  

Det danske aktiemarked kom under pres torsdag oven på en svag afslutning i USA onsdag aften samt negative reaktioner på dagens regnskaber fra C20-selskaber.

 

Det toneangivende OMXC20-indeks lukkede 0,9 pct. lavere i 364,62.

 

 

Ved det danske markeds lukketid var S&P 500 faldet til 1.118.

 

Faldet i OMXC20-indekset skyldes primært et fald i A.P.Møller-Mærsks A- og B-aktie.

 

A. P. Møller-Mærsk kom nemlig med årsregnskab i dag.

 

De fik et underskud på 5,5 mia. kroner, hvilket var som de selv havde forventet. De havde selv ventet et underskud på 1 mia. USD.

 

I 2008 viste bundlinien et overskud på 17,5 mia. kroner. Ifølge estimater fra RB-Børsen var der kun ventetet underskud på 4,7 mia. kroner.

 

Omsætningen blev på 260 mia. kroner. Ifølge estimater fra RB-Børsen forventedes Mærsk at levere en omsætning på 258,5 mia. kroner mod 311,8 mia. i 2008.

 

Samlet for A.P. Møller - Mærsk Gruppen ventes et beskedent positivt resultat i 2010. Pengestrøm fra driften forventes at være betydeligt over 2009, og pengestrøm vedrørende investeringer forventes at være betydeligt under.

 

- Der er betydelig usikkerhed knyttet til forventningerne til 2010, ikke mindst som følge af udviklingen i verdensøkonomien. Særlig usikkerhed knytter sig til containerfragtraterne, de transporterede mængder, USD-kurs og oliepris, skriver koncernen i regnskabet.

 

A- og B-aktien faldt knap 4 pct., primært som en reaktion på de skuffende udmeldinger for 2010.

 

DSV har også fremlagt sit regnskab for 2009 i dag.

 

Regnskabet indeholdt solide forventninger til 2010, men aktien har reageret en anelse negativt på regnskabet. DSV-aktien lukkede således 3 pct. lavere i kurs 89,9.

 

Aktien var dog også steget kraftigt op til regnskabet, idet aktien lå i kurs 85 for få handelsdage siden.

 

Nettoomsætningen blev realiseret med 36.085 mio. kr. Resultat af primær drift før særlige poster blev 1.703 mio. kr. Resultat før skat blev 460 mio. kr.

 

For 2010 forventes en vækst i nettoomsætningen på 3-7% i forhold til realiserede tal for 2009, og et resultat af primær drift før særlige poster i niveauet 1.900 - 2.100 mio. kr.

 

Bestyrelsen foreslår et udbytte på 0,25 kr. pr. aktie mod et udbytte på 0,00 kroner pr. aktie for 2008.

 

Lundbeck har her til morgen fremlagt sin årsrapport for 2009, som lever op til de finansielle forventninger og viser fortsat vækst i alle regioner. Det skriver selskabet i en meddelelse.

 

Omsætningen for hele året endte på 13,75 mia. kr. hvilket var lidtbedre end de 13,3 mia. kr. som en række analytikere havde ventet. Til sammenligning steg omsætningen med hele 22 pct. fra 2008.

 

- Væksten var drevet af vores hovedprodukter samt opkøbet af Ovation Pharmaceuticals, Inc., (nu Lundbeck Inc.), skriver selskabet.

 

Resultat af primær drift (EBIT) udgjorde 2,86 mia. kr. mod ventet 3,01 mia. kr.

 

Lundbeck fortsætter den gode trend med at vinde nye markedsandele, og selskabet venter øget vækst veden omsætning på 14,3-14,8 mia. kr. i løbet af 2010.

 

- Vores hovedprodukter forsætter med at vinde markedsandele, vi har opnået gode økonomiske resultater og vi har levet op til vores finansielle forventninger. På trods af at udviklingen af Lu AA21004 er forsinket, har yderligere kliniske datastyrket vores tro på lægemidlet. I løbet af året opkøbte vi Lundbeck Inc., og med lanceringen af Decisions Now-programmet har vi gjort store fremskridt med hensyn til at adressere 2012-udfordringen, skriver Lundbecks koncernchef Ulf Wiinberg i rapporten.

 

Lundbeck-aktien steg 2 pct. til kurs 97,85.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Siemens Energy endte i rekord efter AI-løfte fra Trump
17:08 Onsdagens aktier: Ørsted fortsatte nedturen i let rødt C25
17:06 Onsdagens obligationer: Renten endte fladt på trods af ECB-taler
16:22 Ny tiårig statsobligation bliver den toneangivende til februar
16:11 Italiensk NKT-konkurrent i rekord på aflyst ameikansk fabriksprojekt
16:00 Goldman om Ørsted: Nyt tilbageslag kan være på vej
15:51 USA/åbning: Netflix fører an i bred tech-optur
15:42 Amerikansk forbrugsvaregigant i hopla på ødsle forbrugere
14:38 USA/tendens: Netflix tager fokus med vild kundehøst i ventet grøn åbning
14:08 Vestas og Ørsted er blandt seks danske selskaber på bæredygtig liste
13:29 Europa/aktier: Indeks på rekordkurs med svensk AI-selskab i top
13:17 Siemens Energy er flyvende på undervurderede muligheder inden for gasdrevne AI-datacentre
12:32 Genmab-partners salg af guldæg lever op til seneste prognose
12:16 Vestas får milliardordre i Ukraine
11:39 Obligationer/middag: Renten bevæger sig sidelæns før Lagarde går på talerstolen i Davos
11:38 Aktier/middag: Novo tager fronten i grønt C25 mens Ørsted fortsætter nedtur
10:28 ECB's Lagarde afviser at være bagud med rentenedsættelserne
10:23 DFDS-topchef: Kapacitet i Middelhavet skal tilpasses - ser nettooverskud nær breakeven i 2025
09:30 H+H er ifølge Danske Bank en opkøbskandidat: Hæver anbefaling til "køb"
09:27 Aktier/åbning: Grøn åbning med Novo Nordisk i top - DFDS i stiv kuling efter melding