AKTIER: Marked retter sig før stresstest

Udgivet den 15-07-2011  |  kl. 11:35  |  

Efter en negativ åbning ligger det danske C20 indeks stort set fladt her kort før middag.

De amerikanske futures er gået i et lille plus og har trukket markederne op. I Danmark er det Pandora og Topdanmark, der fører an med stigninger på over 2 pct.

De fire store banker ligger også i plus før dagens stresstest, da man ikke venter problemer for Nordea, Danske Bank, Sydbank eller Jyske Bank.

Når det europæiske banktilsyn EBA i aften kl. 18 offentliggør dommen over 91 europæiske bankers økonomiske styrke, vil de danske deltagere bestå uden anmærkninger. Det skriver Berlingske Business fredag.

- Det vil være en kæmpe overraskelse, hvis en eller flere af de danske banker ikke kommer gennem uden anmærkninger, siger chef-økonom i Sydbank Jacob Graven til avisen.

Ifølge konsensus vil der være mellem 10 og 15 banker primært i Grækenland, Portugal, Spanien og Tyskland, som ikke har bestået testen.

USA har fået en ganske god start på sin regnskabssæson. Første storbank ude var JP Morgan i går og aktien steg 1,8 pct. på regnskabet, der var bedre end ventet.

Søgegiganten Google kom sent torsdag med Q2 regnskab, der fik aktien til at stige over 12 pct. i eftermarkedet. De fik et resultat på 8,74 USD pr. aktie mod ventet 7,85 USD pr. aktie. Omsætningen blev 6,92 mia. USD mod ventet 6,54 mia.

I eftermiddag kommer der regnskaber fra bl.a. endnu en storbank - Citigroup - og legetøjsgiganten Mattel.

 

 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

08:19 Aktier/tendens: Høgeagtig prognose fra Federal Reserve kan tynge stemningen
08:10 Goldman Sachs ser amerikansk aktiekorrektion forude
07:35 Råvarer: Oliepriserne falder på bekymringer om væksten i USA
07:11 Mærsk: Sådan går det de asiatiske peers torsdag
06:55 Obligationer/tendens: Muligt rentehop fra start - nye inflationstal i fokus
06:45 Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj
06:43 Houthierne forårsager alvorlig skade på græsk skib
06:33 Asien: Elbilproducenter trækker op i let positivt marked - Japan bakker inden rentemøde
06:33 Federal Reserve regner med blot en enkelt rentesænkning i 2024
06:33 SEB ser 20 pct.s potentiale i Unibrew og hæver kursmålet
06:32 Valuta: Dollar genvinder noget af det tabte efter udsigt til én rentenedsættelse fra Fed
06:32 USA/T-bond: Rentefald efter lave forbrugerpriser - Fed sendte dem lidt op igen
06:32 USA/lukning: Masser af rekorder - Apple, Nvidia og Microsoft i nye toppe
06:30 Kalender med link - torsdag den 13. juni
17:54 Europa/aktier: Afkølet inflation sendte ejendoms- og it-aktier kraftigt i vejret
17:47 Apple sætter sig igen på tronen som verdens største
17:04 Onsdagens aktier: Banker og rentefølsomme aktier festede efter inflationstal
17:01 Onsdagens obligationer: Kraftigt rentefald efter lavere end ventet inflation
16:59 Belgisk underleverandør nedjusterer: Advarer om at markedet for elbiler bremser op
16:31 ECB's vicechef om renteudsigterne: Når du er i et mørkt rum, må du være meget forsigtig