Houthierne forårsager alvorlig skade på græsk skib

Udgivet den 13-06-2024  |  kl. 06:43  |  
Arkiv: Foto

Houthibevægelsen i Yemen har onsdag taget ansvaret for et angreb, der beskadigede et græskejet fragtskib, som efter angrebet tog vand ind og derfor måtte redes.

Det skete nær den yemenitiske havneby Hodeidah ved Det Røde Hav, skriver Reuters.

Ifølge houthibevægelsen blev skibet så alvorligt beskadiget, at det var i risiko for at synke, efter at det blev mål for angreb med et ubemandet overfladefartøj, droner og ballistiske missiler.

I et opslag på det sociale medie X beskriver også den amerikanske centralkommando, Centcom, hændelsen.

Her lyder det, at houthiernes ubemandede overfladefartøj forårsagede "alvorlige oversvømmelser og skader på maskinrummet" på skibet.

Det pågældende skib, som er græskejet og -styret, sejlede under liberisk flag, skriver Centcom.

Det er første gang, at houthibevægelsen er lykkedes med at bruge et ubemandet overfladefartøj som våben i et angreb mod et skib.

Houthibevægelsen kontrollerer Yemens hovedstad, Sanaa, og de fleste af landets andre mest tætbefolkede områder.

Bevægelsen har siden november sidste år stået bag flere angreb på skibe i Det Røde Hav. Ifølge houthierne sker der i solidaritet med palæstinenserne i krigen mellem Israel og den militære bevægelse Hamas.

Houthibevægelsen har i angrebene sunket et skib, erobret et andet og dræbt tre søfarende i et tredje.

Storbritanniens Organisation for Maritime Operationer (UKMTO) sagde tidligere onsdag, at skibet tog vand ind.

Et lille hvidt fartøj kolliderede med skibets agterstavn, og et "ukendt luftbåret projektil" ramte desuden skibet, lyder det fra UKMTO.

En embedsmand i et græsk ministerium, der udtaler sig på betingelse af anonymitet, siger, at skibet blev ramt to gange, og at der ikke er nogen fra mandskabet, der er kommet til skade.

/ritzau/

Redaktion

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

13:22 USA/tendens: Rolig start i vente efter mandagens teknologidrevne rekorder
13:18 Topchefen i Novonesis: Kunder forstår fusionen
12:49 Koncernchefen i Novonesis om bedre 2024 end ventet: Vi rykker i alle sektorer
12:44 Europa/aktier: Novonesis til tops og Carrefour til bunds i stigende Stoxx 600-indeks
12:19 Roblon efter røde tal i første halvår: Venter stadig driftsresultat omkring nul for hele året
12:13 Novonesis' finansdirektør er overrasket over hvor hurtigt synergier høstes
12:02 Frankrig er Europas mest upopulære aktiemarked blandt kapitalforvaltere
11:55 Obligationer/middag: Tæt på status quo før amerikansk detailsalg
11:36 Aktier/middag: Novonesis til tops efter løftede forventninger i lettere positivt C25
11:26 Verdens ti bedst betalte topchefer får Fruergaards lønpakke til at blegne
11:23 Tysk tillid viste mindre bedring end ventet i juni
11:03 Tysk tillid viste mindre bedring end ventet i juni
10:24 Coloplast sænkes til "sælg" hos Nordea: Gaber over for meget med nye opkøb
10:12 GN holder på true wireless-forskning som forsikring for fremtiden
09:30 Obligationer/åbning: Taler og detailsalg kan præge renter efter lille stigning fra start
09:21 AaB's aktionærer modtager pligtmæssigt købstilbud fra tysk hovedejer
09:20 Aktier/åbning: Novonesis sendes til top efter opjustering inden første kapitalmarkedsdag
09:08 Aarsleffs vicetopchef fratræder efter gensidig aftale
08:44 Freetrailer udvider partnerskab med nordisk varehuskæde
08:36 Aktier/tendens: Novonesis stjæler scenen med opjustering inden første kapitalmarkedsdag