AKTIER: Markedet retter sig efter drop – Stor stigning i Genmab

Udgivet den 26-06-2003  |  kl. 11:59  |  

Det danske marked ligger stadig underdrejet, selvom det øvrige Europa ligger med pæne stigninger, efter en ”Peter-panik” start på dagen. KFX-indekset af haft et handelsinterval mellem 214,67, men har været ned, og teste et bundniveau i 211,83. Kort før middag noteres KFX 0,4 pct. (0,93 point) lavere i indeks 213,72.

I Europa ser vi imidlertid et meget volatilt marked der intraday fra morgenstunden blev handlet ned. For DAX30 betød det et fald på 1,3 pct. til indeks 3.158, hvorefter markedet kun har kendt en retning – og det er op. Kort før middag noteres DAX30 til en stigning på 1 pct. til indeks 3.231.

Franske CAC40 overvandt hurtigt de utroligt skuffende fald i tillidsindekset for producenter, der faldt til det laveste niveau siden november 2001. Indekset endte på 90 i juni mod 92 i maj. Der var forventet en stigning til 94. Indtil videre er indekset steget med 0,4 pct. til indeks 3.121. Vi var nede og snuse til 3.071,39. Størst udsving ses i medicinalfirmaet Aventis, der bliver ramt af samme problematik som Lundbeck, generiske kopier af deres ”blockbuster” Lovenox, mod blodpropper. Aventis noteres før middag nede med 6,6 pct. i 47,48 EUR.

Londons FTSE100 ligger uforandret i indeks 4.067. Den engelske byggevareleverandør Hanson faldt med 7 pct. til 343 pence efter nedjustering af forventningerne.

Positivt for APM-Mærsk er at tankmarkedet rebounder til morgen. Der meldes om at der er sluttet 10 VLCC’er i den persiske golf. Ifølge Reuters skulle de være sluttet på rater mellem World Scale (WS) 56 og 62, hvilket er en stigning på mellem 12 og 24 pct. i forhold til gårsdagens bundniveau på WS 50 på østlige destinationer. Det smitter dog ikke ret meget af på kurserne hvor APM-Mærsk noteres ned med 0,6 pct. (200 kr.) for B-aktien og 0,3 pct. (100 kr.) i kurs 33.000 for A-aktien.

Genmab lod markedet tilflyde med en meddelelse omkring at GENMABS HUMAX-CD20 CANCER ANTISTOF VISER LOVENDE RESULTATER I ET PRIMAT STUDIE. HuMax-CD20, der er target for antistoffer ved sygdommen non-Hodgkinslymfom, reducerede antallet af B-celler i længere tid end rituximab, som det informativt i klart og forståeligt sprog lød i fondsbørsmeddelelsen der blev udsend til formiddag. Nedenfor en beskrivelse af stoffer og proteinerne, der indgår, for at fremme forståelsen. Markedet har tilsyneladende forstået, hvad det drejer sig om, og har tolket meddelelsen positivt, idet Genmab stiger med 7,8 pct. (3 kr.) til kurs 41,50 ved en handel på over 6 mio. kr. I år er aktien steget 67 pct. til dato.

Treka, der skuffede markedet fælt med en nedjustering til morgen falder med 9,8 pct. (10 kr.) til kurs 92. Det er udviklingen på afregningsprisen for laks opdrættet i havbrug, der er årsag til de øgede hensættelser i selskabet BioMar, der sælger fiskefoder. Onsdag kom den første konkurs, der menes at koste Nordea op mod 400 mio. kr. – I alt har Nordea 5,2 mia. kr. udlånt til lakseavlerne. Nordea noteres før middag i kurs 31,30, hvilket er en stigning på 0,3 pct. eller 10 øre.

Beskrivelse af de emner, der indgår i Genmabs nye lægemiddel.

HuMax-CD20 er et humant IgG1-kappa-antistof, som effektivt binder sig til sygdomstarget, og som med tiden kun frigøres meget langsomt fra target. I februar 2003 præsenterede Genmab data fra prækliniske laboratorieforsøg, der viste, at HuMax-CD20 tilsyneladende ødelægger tumorceller, som er resistente over for rituximab. Dataene viste, at antistoffet var meget effektivt til at inducere komplementfremkaldt cytotoksicitet (celleødelæggelse) i B-celle-tumorer. Siden da har Genmab indsamlet data, der synes at vise, at Humax-CD20 også er effektivt til induktion af cytotoksicitet i B-celle-tumorer, fremkaldt af naturlige dræberceller (NKceller).

Antistoffet CD20 er et transmembrant protein på præ-B- og modne B-lymfocytter. CD20 synes at fungere som kanal for kalcium-ioner og at regulere de tidlige stadier af B-lymfocytaktiveringen. Molekylet frigøres ikke fra celleoverfladen og internaliseres ikke ved binding til antistoffer. CD20 findes på over 90 procent af Bcellelymfomer samt på andre lymfetumorer, der stammer fra B-celler.

Så skulle det være slået fast !

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:24 Rio Tinto og Glencore diskuterer angiveligt mulighed for at slå pjalterne sammen
09:16 Aktier/åbning: Ørsted stryger til tops - Mærsk-aktierne får baghjul
09:07 ISS sikrer sig to aftaler i 100 mio. kr.-klassen
08:58 Obligationer/åbning: Renten tager mindre dyk frem mod amerikansk industriproduktion
08:49 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:44 Pandora spås større potentiale hos Citi: Er blevet et meget mere robust og attraktivt aktiv
08:17 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk fortsætter nedturen med endnu et dyk
07:43 Demant snupper markedsandele hos amerikanske veteraner fra Sonova
07:41 Aktier/tendens: Pandora i fokus efter analyseros i ventet forsigtig start
07:27 Ørsted får lavere kursmål hos RBC
07:01 Obligationer/tendens: Flad start på dagen i vente frem mod Trumps indsættelse
06:50 Ørsted får købanbefaling hos ABG
06:47 Råvarer: Olieprisen på vej mod fjerde uge i træk med fremgang
06:39 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:35 Blackrock ser end ikke solide regnskaber blive belønnet stort
06:34 Kinesisk detailsalg overrasker positivt og industriproduktionen viser gode takter
06:34 Kinas økonomiske vækst i 2024 var en af de ringeste i tre årtier
06:34 Pandora har fået løftet kursmålet hos to store amerikanske børshuse
06:34 Carlsbergs kursmålet sænkes til 900 kr. fra 950 kr. hos ABG - "køb" gentages