Kinas økonomiske vækst i 2024 var en af de ringeste i tre årtier

Udgivet den 17-01-2025  |  kl. 06:34  |  

Den kinesiske økonomi voksede langsommere end forventet i fjerde kvartal 2024, men set over hele året havde landet en lettere vækstforøgelse. Det var dog fortsat en af de ringeste årlige vækstrater i mere end tre årtier, da økonomien stadig er tynget af en lammende ejendomskrise, trægt forbrug og global uro.

De officielle vækstdata offentliggjort af National Bureau of Statistics i Beijing fredag morgen viser at bruttonationalproduktet, BNP, voksede med 5,4 pct. i hele 2024, mens analytikerne havde ventet en vækst på 5,0 pct.

Dermed var den økonomiske vækstrate for 2024 i overensstemmelse et skøn fra den kinesiske præsident Xi Jinping, der i sin nytårstale forudså, at økonomien voksede "omkring 5 pct." sidste år.

Dataene dækker dog over en dybtliggende krise i verdens næststørste økonomi, som Xi har besluttet at omstrukturere, så væksten er mindre afhængig af salget af fast ejendom og mere drevet af avanceret produktion.

Indtil videre har forsøget ramt væksten hårdt på kort sigt. Sidste års vækstrate var den langsomste siden 1990, bortset fra de tre covidår, hvor Kina lukkede sig ude fra resten af verden.

- Det var endnu et år med ujævn vækst, hvor eksport og produktion forblev robust, mens forbruget forsat var svagt. Den tohastighedsmodel har været dominerende siden slutningen af 2020, hvor pandemien først slog til, siger cheføkonom Larry Hu fra Macquarie Group i Hongkong til Nikkei Asia.

Ses der udviklingen i fjerde kvartal isoleret, var der en stigning på 1,60 pct. i sæsonkorrigerede tal, hvor analytikerne havde estimeret en vækst på 1,7 pct., mens der kvartalet før var tale en vækst på 1,3 pct. efter en opjustering fra 0,9 pct.

Det kan vise sig at være mere udfordrende, at fastholde væksten på et lignende tempo i år - et mål, der i vid udstrækning forventes blandt analytikere.

De kinesiske myndigheder har signaleret flere pengepolitiske lempelser og finanspolitiske stimulanser, men der er fortsat bekymring om hvorvidt omfanget kan opveje de forventede nye toldsatser, som USA's nyvalgte præsident, Donald Trump, ventes at pålægge varer fra Kina.

Den gennemsnitlige prognose fra økonomer adspurgt af Nikkei Asia viser at den kinesiske økonomiske vækst vil være 4,4 pct. i år, før den aftager yderligere til 4,1 pct. i 2026.

Det officielle kinesiske vækstmål for indeværende ventes annonceret i marts.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Kina❯ 

Seneste nyheder

14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile
09:24 Rio Tinto og Glencore diskuterer angiveligt mulighed for at slå pjalterne sammen
09:16 Aktier/åbning: Ørsted stryger til tops - Mærsk-aktierne får baghjul
09:07 ISS sikrer sig to aftaler i 100 mio. kr.-klassen
08:58 Obligationer/åbning: Renten tager mindre dyk frem mod amerikansk industriproduktion
08:49 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger