AKTIER: Mere korrektion - APM, Danske Bank og TDC i fokus

Udgivet den 15-08-2005  |  kl. 08:45  |  

Det danske aktiemarked ventes at åbne en travl regnskabsuge negativt op. Aktierne på Wall Street faldt tilbage op til weekenden, og samtidig fortsætter olieprisen med at sætte rekorder.

I USA endte både Dow Jones og Nasdaq 0,8 pct. lavere, og prisen på en tønde råolie lukkede helt oppe i 66,86 USD - siden er prisen dog faldet lidt. Historisk set er august og september endvidere de mindst attraktive for investorerne.

De danske banker kan til gengæld se frem til flere år med struttende resultater. Det vurderer ordførende direktør i Danske Bank og formand for Finansrådet, Peter Straarup i et interview med dagbladet Børsen. Han peger på en bundsolid dansk økonomi og stigende låneefterspørgsel i erhvervslivet som nøglefaktorer for en fortsat indtjeningsfest i sektoren.

Berlingske Business skriver, at Danske Bank ikke vil nøjes med at være den lille i Sverige. 12 nye filialer alene i år skal sikre et solidt fodaftryk på Nordens største marked.

Der lurer en kæmpegevinst for IBM's danske afdeling i kølvandet på A.P. Møller - Mærsks køb af hollandske P&O Nedlloyd, skriver Børsen mandag. Opkøbet betyder nemlig, at hele P&O Nedlloyds IT-platform skal overføres til A.P. Møllers, som er baseret på IBM's løsninger. Branchefolk vurderer, at regningen til A.P. Møller lander mellem 200-500 mio. kr.

Jyllands-Posten skriver, at TDC åbner for prisfest på bredbånd. Nye skelsættende bredbåndsprodukter fra TDC vil i løbet af kort tid føre til markante prisfald, forudser analytiker. Og telegiganten er enig.

Der er lagt op til en travl regnskabsuge på det danske marked. Vi lægger dog forholdsvis blødt ud med fire regnskaber fra Bang & Olufsen (helår), Danware, DiBa Bank og Nordjyske Bank. Ifølge Sydbanks analytikere er GN Store Nord bedste bud på opjustering i ugens løb.

Af Steffen Lundstrøm, steffen@netposten.dk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:50 Europa/aktier: Kæmpe milliardudlodning sender BNP Paribas i bunden af Stoxx 600
12:34 Byggemarkedskæmpen Lowe's fik mindre end ventet tilbagegang i første kvartal
12:15 Obligationer/middag: Rolig ugestart med små renteplusser
11:40 Novo om voldsom efterspørgsel: Vi ved ikke hvornår produktionen kan følge med
11:34 Aktier/middag: Mærsk og Zealand topper ellers let sivende marked
11:26 Scandinavian Tobacco får sænket anbefaling af Deutsche Bank
11:07 Høreapparater: Sonova sendes i dørken af sænkede anbefalinger
10:21 Blackrock ser god forretning i obligationer i store økonomier med rentesænkninger forude
09:50 MT Højgaard Danmark indgår aftale med Siemens om udbygning af elnettet
09:31 Fremadstormende rederi kan blive næste medlem af C25
09:08 Aktier/åbning: Ambu i bunden af negativt marked efter sænket anbefaling
08:59 Obligationer/åbning: Renterne tikker lidt op efter amerikansk stigning mandag
08:56 Shape Robotics: Omsætningen vokser og indtjeningen falder efter opkøb
08:30 Sydbank køber Coop Bank for trecifret millionbeløb
08:07 Tyskland: Producentpriser steg en spids mindre end ventet i april - klart fald på årsbasis
08:00 Tilbagegang i BNP på 1,8 pct i første kvartal
07:56 Aktier/tendens: Ambu i fokus med sænket anbefaling før ventet lyserød start
07:20 Japanske rederier trækker fra blandt Mærsks asiatiske konkurrenter
07:13 Obligationer/tendens: Rentestigninger i sigte efter amerikanske løft i pinsen
07:08 Råvarer: Oliepriserne falder på forventninger om fortsat inflation