AKTIER: Novo trækker C20 op forud for BNP-tal og rentemøde

Udgivet den 30-04-2008  |  kl. 11:45  |  

Det danske aktiemarked fik et pænt skub opad af Novo Nordisk, som onsdag morgen fremlagde et regnskab, som markedet tog meget positivt imod og sendte aktien 6 pct. op.

Kort før middag lå det toneangivende OMXC20-indeks 0,9 pct. højere i 424,26.

Novo Nordisk er kommet bedre ud af årets 1. kvartal end ventet. Driftsresultatet (EBIT) endte på 2.829 mio. kr., hvor markedet havde ventet et resultat på 2.470 mio. kr. Samme periode i 2007 endte driftsresultatet på 2,3 mia. kr. Analytikerne hæfter sig især ved, at bruttomarginen steg med 0,9 procentpoint trods den negative valutakursudvikling. Årsagen er fortsatte produktivitetsforbedringer.

Medicinalkoncernen både op- og nedjusterer forventningerne til resultatet. For 2008 forventes nu en vækst i rapporteret resultat af primær drift på lidt over 20 pct. mod før 25 pct., da en forbedret bruttomargin kun delvis kompenserer for den negative valutakursudvikling og det højere niveau af omkostninger af engangskarakter i relation til afviklingen af alle pulmonale diabetesprojekter.

Primært som følge af den forbedrede bruttomargin er forventningen til vækst i det underliggende resultat af primær drift, korrigeret for påvirkningen fra valutakursudviklingen og poster af engangskarakter, øget til tæt på 25 pct. fra før ca. 20 pct.

Novo-aktien startede dagen med at stige til 333,50 kr., men er nu faldet tilbage til 327,50 kr. - en stigning på 5,1 pct.

Jyske Bank opjusterer anbefalingen på DSV til Køb fra Akkumuler oven på gårsdagens regnskab, fremgår det af en kommentar.

- DSV leverede varen med et 1.kvartalregnskab, som overgik både vores og markedets forventninger, sammenfatter banken. DSV handles 0,4 pct. højere i kurs 116.

Dagen i dag byder på BNP-vækst, ADP-beskæftigelse samt det foreløbige inflationsestimat fra euroområdet. I dag fortsætter det to-dages rentemøde i den amerikanske centralbank, hvor endnu en rentesænkning er forventet. Udfaldet kommer kl. 20:15.

/jmd

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:11 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked - KORR
17:55 Europa/aktier: Luksus og teknologi i dominerende rolle
17:27 Torsdagens obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving - KORR
17:09 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked
17:06 Torsdagen obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving
16:38 Feds Waller signalerer mulighed for rentenedsættelse i første halvår
16:04 Britisk lagerhotel falder markant: Analytikere ser fortsat pres på indtjeningen
15:49 Apple må se sig overhalet i Kina: Er nu kun treer målt på markedsandele i mobilsegmentet
15:47 USA/åbning: Nølende fremgang i den indledende handel
14:44 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker massivt: Optimismen er stor inden Trumps indsættelse
14:15 Morgan Stanley leverer større indtægter end ventet og stiger i formarkedet
13:55 Luksusaktier i fuldt firspring i Europa efter godt nyt fra gigant
13:39 USA/tendens: Nølende fremgang på Wall Street
12:49 Supermarkedskæden Target opjusterer salgsforventningerne efter stærkt julesalg
12:39 Europa/aktier: I fortsat fremgang drevet af luksus og teknologi
12:33 BP siger farvel til flere tusinde i spareforsøg - flere spareøvelser er på vej
12:03 Genmab nærmer sig vigtig afgørelse fra partner: Britisk storbank hælder til positivt udfald
11:56 Obligationer/middag: Stille rente efter markant dyk onsdag
11:43 Aktier/middag: Våbenhvile giver negativ uro for Mærsk
11:34 Mærsk: Prisen på containerfragt falder efter tre uger med fremgang