AKTIER: Pæne stigninger over en bred kam trukket af Tyskland og øget likviditet i markedet

Udgivet den 04-01-1999  |  kl. 11:19  |  

København--4. januar--NetPosten--Det danske aktiemarked har på den første handelsdag i det nye år udviklet sig særdeles positivt. KFX-indekset ligger klokken 10.50 oppe med 2 pct. Dermed har valutaudviklingen ikke fået helt så voldsom indflydelse som enkelte markedsdeltagere fra mogenstunden frygtede. De asiatiske markeder faldt tilbage over natten, men dette lader ikke til at påvirke det tyske marked, hvor DAX-indekset klokken 11.50 ligger oppe med 2,7 pct.

- Der er tale om stigninger over en bred kam, men med en klar vægtning i de tunge KFX-aktieer, sagde en markdsdeltager i et interview med NetPosten.

Bankerne stiger pænt og Unidanmark blev således handlet oppe med 24 point omkring klokken 10.00 i 590 á 600. Også Tele Danmark stiger pænt i dagens marked og lå klokken 10.00 i 870 á 880 oppe med 11 point. Novo Nordisk stiger 18,17 point under en omsætning på 7,8 mio. klokken 10.00

- I de større aktier er der generelt tale om pæn omsætning. Det kan mærkes, at der er kommet mere likviditet i markedet. Det er sandynligvis pensionspengene, der trækker markedet i dag, sagde en markedsdeltager til NetPosten.

Januar er traditionelt en god måned i det danske aktiemarked, idet pensionskasserne i denne måned skyder ny likviditet i markedet.

I sidepapirerne er der ikke tale om voldsom omsætning, men også her kan det mærkes, at pensionskasserne skyder penge i markedet.

Fundamentalt set er der intet ændret på et danske aktiemarked og det kan derfor virke besynderligt, at der er tale om så store stigninger i dagens marked. Der er dog ingen tvivl om, at udviklingen på det tyske marked er med til at trække niveauet i vejret.

Dermed er det altså en kombination af to ting, der medvirker til den pæne udvikling på Københavns Fondsbørs og en markedsdeltager forudser overfor NetPosten, at såfremt Tyskland holder niveauet kan det danske marked stige endnu mere over dagen.

- Vi må blot håbe, at investorerne ikke skyder alt krudtet af på én dag. Det vil være sundere med tre dage med pæne stigninger end blot en enkelt dag med voldsom stigning, sagde en markedsdeltager i et interview med NetPosten.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:22 Amerikansk techaktier sendes i hullet af kinesisk AI-konkurrence
13:47 Europa/aktier: Deepseeks AI-robot ødelægger humøret for teknologi- og energiinvestorerne
13:39 Hamas: Liste viser at 25 af 33 gidsler til frigivelse er i live
13:36 Valutahandlerne sejler i sikker havn i Japan og Schweiz
13:25 Mineselskab udnævnt som muligt opkøbsmål i 2025
13:11 Grønlandsbanken: Bestyrelsesmedlem er afgået ved døden
12:36 Telegiganten AT&T slår forventningerne i fjerde kvartal efter stor kundetilvækst
12:22 EU forlænger sanktioner mod Rusland i yderligere seks måneder
12:03 Danske Bank efter technedtur: Regnskaber fra giganter kan vende stemningen
11:42 Obligationer/middag: Deepseek-bekymringer sender renterne ned
11:35 Aktier/middag: Deepseek rammer energiaktier mens Pandora skinner
10:30 Økonom ser fortsat tætte skyer over tysk økonomi trods lille bedring i erhvervstilliden
10:20 Britisk detailkæde sendes til vejrs af overvejelser om salg af "high street"-butikker
10:11 Nvidia sendt til tælling oven på lancering af kinesisk chatbot
10:03 Tyskland: IFO-indekset udvikler sig bedre end ventet
09:31 Chipproducenter og kabelvirksomheder vakler oven på kinesisk lancering af chatbot
09:19 Vestas har udsigt til nogle travle år i USA trods Trumps vindmodstand forudser Sydbank
09:12 Aktier/åbning: Pandora holder C25-nedtur tilbage efter løftet anbefaling
08:55 Obligationer/åbning: Renterne slår bak fra start i negativt marked
08:23 Aktier/tendens: Pandora høster roser fra USA i trykket marked