AKTIER: Positivt marked med fokus på alternativ energi og APM

Udgivet den 24-01-2007  |  kl. 11:58  |  

Det danske aktiemarked er onsdag skudt i vejret, efter at der er kommet mere positive takter over de globale markeder. USA og Asien lukkede højere, og efter en tale i nat fra George Bush er der godt nyt for en række danske virksomheder.

Kort før middag lå det toneangivende OMXC20-indeks 0,9 pct. højere i 461,00 - en ny all-time high.

Den amerikanske præsident George W. Bush lagde i sin State of the Union-tale i nat op til massiv vækst i bioethanol-branchen. Bush sagde, at USA skal være mindre afhængig af olie. Præsidenten beskriver klimaforandringer som en alvorlig udfordring. Præsidenten vil fremme brugen af grønne alternativer til benzin og diesel.

- I for lang tid har vores land været afhængig af udenlandsk olie. Det gør os sårbare over for fjendtlige regeringer og terrorister, sagde Bush.

Samtidig annoncerede præsidenten en plan, som vil skære 20 pct. i USA's forbrug af benzin frem til 2017. Dette skal blandt andet ske ved at bruge mere bioethanol, som bliver udvundet af fx affaldsprodukter fra landbruget. Bush sagde, at denne plan også vil imødegå klimaforandringer, som Bush kaldte en "alvorlig udfordring".

Dette er meget positive nyheder for de danske bioethanol virksomheder Novozymes og Danisco og for vindmøllegiganten Vestas, som får et gevaldigt rygstød fra den amerikanske præsident. Novozymes handles 3,1 pct. højere i 537 kr., mens Danisco er steget 0,7 pct. til 456,50 kr. Vestas handles 2,0 pct. højere i kurs 260. Novozymes aflægger i øvrigt årsregnskab i morgen.

Også Mærsk er i positivt fokus i dag, da det ifølge Børsen er lykkedes for Mærsk Olie & Gas at få olie op af det forladte Donan-projekt i den britiske del af Nordsøen.

- Det er vores første og største projekt, så forventningerne er forholdsvis store. Det er klart, at vi tror på, at det er et godt projekt, og at vi har den rigtige teknologi. Men det er ikke uden risiko, siger chef for Mærsk Olie & Gas i den britiske del af Nordsøen Michael Engell-Jensen. APM-Mærsk B ligger 2,0 pct. højere i 57.500 kr.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

13:39 Europa/aktier: Lille fald i kulisse af Mellemøst-uro og kinesisk stimulans
13:12 Carlsberg løftes i ellers negativt marked: Citi ser kinesiske stimuli fjerne risiko
12:42 Pandora får marketingdirektør fra LVMH
12:28 Britisk sportskæde slår forventninger men falder efter skuffende meldinger fra Nike
12:15 Olieaktier til vejrs efter nye prisstigninger - iransk missilangreb øger spændingerne
11:49 Obligationer/middag: Mindre behov for sikker havn sender renten i vejret
11:36 Aktier/middag: Mærsk fortsat i modvind i nervøst aktiemarked
11:21 Torms storaktionær sætter stor aktiepost til salg
11:00 Eurozonen: Arbejdsløsheden stod som ventet stille i august
10:40 ECB-rådsmedlem hælder til rentenedsættelse i oktober
09:29 Biden og Trump langer ud efter containerrederier efter strejke
09:22 Vestas får snittet kursmålet hos Danske Bank: Skuffende ordreindgang rammer indtjeningen i 2025 og 2026
09:07 Aktier/åbning: DSV får hovedrolle på skæbnedag i lysegrøn start
08:51 Zealand Pharma får dugfrisk hold-anbefaling af Deutsche Bank
08:45 Obligationer/åbning: Renterne kravler forsigtigt op fra start
08:22 Råvarer: Olieprisen stiger efter eskalering af konflikten i Mellemøsten
08:19 Aktier/tendens: Afdæmpet start i sigte på skæbnedag for DSV - Vestas får sænkede kursmål
08:09 Teslas salgstal kan flytte aktiekursen vurderer Nordnet
08:06 Københavns Lufthavn har haft sin travleste september nogensinde
07:53 Vestas får skåret lille bid af kursmål hos Deutsche Bank