AKTIER: Rita skaber uro på markederne - APM og KBHL i fokus

Udgivet den 22-09-2005  |  kl. 08:46  |  

Orkanen Rita har udviklet sig til et regulært monster med vindstød på over 280 km/t og er nu blevet opgraderet til en kategori 5-orkan - det højeste niveau på den såkaldte Saffir-Simpson-skala. Det har sendt olieprisen yderligere opad, og samtidig har myndighederne evakueret over 1,3 mio. mennesker i Texas og Louisiana.

På Wall Street lukkede Dow Jones 1 pct. lavere, mens Nasdaq dykkede med næsten 1,2 pct. Faldene kan også tilskrives bekymringer om Federal Reserves kurs ang. renteforhøjelser.

A.P. Møller - Mærsks havneoperatør, APM Terminals, er på vej ind i endnu en kinesisk havn. Ifølge Hong Kong-avisen South China Morning Post drejer det sig om Sydkinas nyeste containerterminal, Nansha, der ligger i det dynamiske Perleflodsdelta, 50 km syd for provinshovedstaden Guangzhou.

Samme avis skriver, at Novo Nordisk har intensiveret jagten på nye lægemiddelkandidater for at styrke den biofarmaceutiske forretning, kaldet biopharmaceuticals.

Den danske medicinalkoncern er endvidere klar til at bruge nogle af dens finansielle muskler til at styrke porteføljen af terapeutiske proteiner, så den opnår kritisk masse.

Ifølge Berlingske Business har Københavns Lufthavn lokket endnu et udenlandsk flyselskab til. Selskabet åbner med ny rute til USA. Københavns Lufthavne ventes yderligere i fokus, fordi selskabet i dag afholder kapitalmarkedsdag, hvor bl.a. investeringerne i udenlandske lufthavne vil få stor opmærksomhed.

Endelig skriver avisen, at medicinalgiganten Eli Lilly ser øget potentiale i sit produkt i kølvandet på ny undersøgelse. Og danske Lundbeck er klar til at melde sig ind i kampen.

På nøgletalsfronten offentliggøres der i dag nytilmeldte ledige fra USA kl. 14:30. Der er pga. orkanen Katrina ventet hele 450.000 nye ledige.

Af Steffen Lundstrøm, steffen@netposten.dk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:39 Bavarian vil producere flere mpox-vacciner i år: Andre ordrer rykkes til 2025
11:33 Goldman Sachs venter mere aggressive centralbanker i Europa grundet svag vækst
11:30 Energiagentur: Kinesisk økonomi er årsag til fald i global olieefterspørgsel
11:06 Novo-analytiker om stigning: Færre bivirkninger trækker op
10:47 NKT-rival vil investere 670 mio. kr. i kapacitetsudvidelser
10:25 Carlsberg udvider Pepsi-samarbejde til Kazakhstan og Kirgistan
10:18 DFDS fik vækst i fragtmængderne på 7,4 pct. i august
10:16 Storbank ser et DSV-opkøb af DB Schenker føre til en "revaluering" af aktien
09:57 Bavarians koppevaccine beskytter moderat efter ét skud viser studie
09:55 Sure opstød hos Roche-investorer efter fedmepille-bivirkninger
09:36 Bavarians koppevaccine beskytter moderat efter ét skud viser studie
09:15 Aktier/åbning: DSV trækker C25 frem efter historie om DB Schenker-køb
09:01 Solid kursstigning til DSV i vente efter DB Schenker-nyhed, vurderer analytiker
08:50 Obligationer/åbning: Renterne stiger en spids før ventet lempelse fra ECB
08:29 Aktier/tendens: DSV indtager rampelyset før grøn start og ventet rentenedsættelse fra ECB
08:13 Ledigheden i Danmark stiger marginalt: "Arbejdsmarkedet stadig i topform"
08:02 Råvarer: Risikovillighed og styrket dollar løfter oliepriserne
07:52 Jobmarkedet hurtigt ude af starthullerne efter sommerferien
07:41 Ørsted placerer mølleordre hos Nordex
07:14 Obligationer/tendens: Stille start før ECB-beslutning - rentepilen peger let opad