AKTIER - Ses åbne med den tunge ende ned, TDC har problemer

Udgivet den 13-02-2002  |  kl. 09:00  |  

De danske aktier ventes onsdag at blive trukket ned af TDC og udlandet, der forventes at åbne lavere. KFX lukkede tirsdag i indeks 262,01, hvilket var et lille fald på 0,4 pct. (1,05 point.).

Wall Street lukkede tirsdag aften negativt efter flere gange at have været oppe at flirte med det positive territorium. Årsagen var udtalelser fra Nortel om, at de vil få svært ved at nå salgsmålene, da kunderne stadig holder sig tilbage. Nasdaq Composite lukkede 0,7 pct. (12,44 point) lavere i indeks 1.834.22 og Dow Jones blev handlet ned med 0,2 pct. (21,04 point) i 9.863,74.

På det asiatiske marked er der stadig lukket flere steder. Japan lukker imidlertid positivt og Nikkei225 endte 0,9 pct. (90,36 point) højere i indeks 9.968,35 til trods for, at kreditanalyseinstituttet Moody's overvejer at nedjustere Japans kreditværdighed. De øvrige asiatiske markeder ligger overvejende positivt.

TDC løber nu ind i problemer omkring udvikling af sin bredbåndsforretning i TDC Switzerland, efter en domstol har afskåret selskabet fra at få adgang til det "rå kobber" hos det tidligere statsmonopol Swisscom. Dermed er TDC afskåret fra at kunne konkurrere på samme vilkår. Hvis TDC bliver afskåret helt fra nettet bliver marginerne meget små.

TDC blev tirsdag af et analyseinstitut kåret som Danmarks-mester i aktivering af immaterielle aktiver som goodwill med et beløb på 18 mia. kr. TDC Switzerland kan med dommen få svært ved at levere et tilfredsstillende indtjeningsbidrag fra disse aktiver og kan i sidste ende blive nødsaget til at nedskrive værdierne. Derimod opgraderede Lehman Brothers TDC til stærkt køb tirsdag. TDC noterede tirsdag i kurs 261, et plus på 0,7 pct. (2 kr.).

Problemer med indtjeningen i det pan-nordiske skadesforsikringsselskab if... kan få den konsekvens, at de bliver tvunget til at hæve præmierne. Det betyder, at Codan og Tryg, der opererer pan nordisk, får en konkurrencefordel og dermed mulighed for en bedre indtjening.

Samtidig erkender TopDanmark, at ikke hele den varslede præmiestigning på erhvervsforsikringer kan tilskrives 11 september. Det kunne tyde på, at forsikringsselskaberne er et godt sted at være for "lange" penge - investorer med en lidt længere tidshorisont. I sidegevinst kan ligge en fusion mellem Codan og Tryg skade, når og hvis Nordea sælger skadesforsikringsdelen. Codan lukkede tirsdag i kurs 145 og Topdanmark i kurs 210.

England bliver i løbet af få år et stort marked for de danske vindmøllefabrikanter og kan dermed stabiliserer væksten i disse. Det forventes, at den engelske regering vil offentliggøre en energiplan frem til 2020, hvor vedvarende energi skal stå for 20 pct. af den engelske energiforsyning. Først og fremmest vil der blive satset på vindmølleparker. Vestas lukkede tirsdag i kurs 194 og NEG Micon i kurs 188.

Finanspolitisk er der i EU skabt usikkerhed omkring de finanspolitiske mål. Der bliver fra flere sider stillet spørgsmål ved troværdigheden, når både Tyskland og Portugal ikke overholder de stillede konvergenskrav med hensyn til gældens størrelse i relation til BNP, budgetunderskuddet i forhold til BNP og inflationen samtidig med, at det ikke udløser kritik fra de øvrige europæiske finans- og økonomiministre i Ecofin.

At Ecofin-rådet har truffet en politisk og ikke en økonomisk beslutning hersker der ikke tvivl om. Det udgør en fare for euroen, siger Jürgen Stark tidligere tysk embedsmand, der var med til at udforme Stabilitetspagten, til den franske avis Le Monde.

En yderligere svækkelse af euroen fungerer på kort sigt som en devaluering og forbedrer den europæiske konkurrenceevne, men giver risiko for inflation. Med den danske krones binding til euroen kan en svækkelse betyde øgede konkurrencefordele for danske eksportvirksomheder.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:53 Nilfisk får sænket kursmålet hos SEB efter nedjustering
17:52 Better Collective aktionærer mistede 3,6 mia. kr. fredag
17:51 Nilfisk tabte 360 mio. kr. i børsværdi efter nedjustering
17:49 Europa/lukning: Stoxx 600 balancerede på midten med Electrolux som dødvægt
17:05 Fredagens aktier: Rød aktieuge - prygl til Nilfisk og Better Collective
17:02 Fredagens obligationer: Stærke tillidstal fra USA og Tyskland bag renteplus
16:03 Mærsk indfører ekstratillæg grundet konflikten i Det Røde Hav
16:02 USA: Michigan-indekset var væsentligt højere i oktober end først antaget
15:49 Amerikansk modeaktie knækker på midten efter blokeret salg
15:43 USA/åbning: Tesla fortsætter optur efter regnskab i stærk start
14:29 Rusland hæver rente til højeste niveau siden angrebet på Ukraine
14:05 USA/tendens: Tesla viger fra overhalingsbanen efter årtiets kurshop
13:02 Europa/aktier: Indeks i ligevægt trods kortslutning hos Electrolux
13:01 Regnskabssæsonens travleste uge venter for de amerikanske selskaber
12:21 Obligationer/middag: Renten løftes af stærke tillidstal fra Tyskland
11:52 Nilfisk-topchef efter nedjustering: "Vil afbøde effekt af reduceret efterspørgsel"
11:45 Aktier/middag: Nedjusteringer fra Nilfisk og Better Collective tager fokus i fladt C25
11:28 Electrolux falder mest i et år efter skuffende udvikling i Nordamerika
11:13 Electrolux falder mest i et år efter skuffende udvikling i Nordamerika
10:23 Better Collective i massivt fald efter nedjustering