AKTIER: Ses åbne med negativ tone, fokus på regnskaber

Udgivet den 19-05-2003  |  kl. 09:00  |  

De danske aktiemarked tog sig en "slapper" Langfredag, mens der blev handlet på stort set alle de andre børsmarkeder. Wall Street lukkede ugen med et mindre fald på 0,4 pct. (34,17 point) i 8.678,97. S&P500 ned med 0,3 pct. (2,37 point) i indeks 944,30. og Nasdaq satte sig med 0,8 pct. (12,85 point) i indeks 1.538,53, men viste en stigning å 1,2 pct. over ugen.

Nasdaq Composite holder sig således stadig på den rigtige side af støtten på 1.500-25. Den positive trend er således stadig intakt. Markedet understøttes stadig af den svage USD, der giver god vækst på bundlinierne, der jo opgøres i USD, samt gør aktieinvestering i USA væsentlig billigere. Det svære spørgsmål er så, hvornår er det igen på tide at investere i US virksomheder.

Størst interesse vil der være omkring tillidsindikatoren fra Conference Board. Det forventes at de vil være uforandret rundt 81 efter der store hop fra martsindikatoren på 61,4. regnskabsmæssigt vil der være fokus på medicoselskabet Medtronics samt Toys R Us.

De asiatiske markeder lukker overvejende negativt til morgen med fald på 1 pct. (78,16 point) i 8.039,13. Hang Seng noteres en halv time før lukketid 0,1 pct. (11 point) lavere i indeks 9.054.

De europæiske aktier ses falde fra morgenstunden. Den svage USD lægger pres på den europæiske eksportindustri. Lægger vi handelen med de europæiske indeksfutures til grund lægges der op til fald på godt 1 pct. når markederne åbner. British Airways kunne til morgen rapportere om et kvartalsregnskab, hvor undeskuddet blev tredoblet til 133 mio GBP (1.375 mio. DKK), hvilket dog var lavere end analytikernes forventninger på tab på 174 mio. GBP

De danske KFX indeks lukkede torsdag i indeks 208,27, hvilket var en stigning på 1,4 pct. (2,92) point. Indekset tester således den stærke tekniske modstand i området 208-10. Umiddelbart ser det ikke ud til, at der er momentum nok til på helt kort sigt at bryde niveau..

Kvartalsregnskaberne fortsætter i den kommende uge. Dog lægges der i dag stille ud med regnskaber fra grov-/fødevareselskabet Hedegaard og ejendomsselskabet Victor International, samt halvårsregnskab fra AMBU International. Selskabet har en meget stor eksportandel, og det bliver interessant at se, hvordan USD udviklingen får indflydelse på regnskabet. Udflytningen af en stor del af produktionen til Kina har gjort selskabet mindre USD følsomt.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder