AKTIER: Ses højere - Fokus på Nasdaq og Group4Falck

Udgivet den 07-03-2001  |  kl. 09:01  |  

København--7. marts--NetPosten--KFX-indekset forventes onsdag at åbne positivt op. Flere aktier fik klø i tirsdagens marked, og desuden formåede det danske marked ikke at reagere på de positive signaler fra Wall Street inden lukketid. KFX lukkede tirsdag i indeks indeks 313,81.

- De aktier der er faldet meget, har i dag en mulighed for at rebounde i markedet, der nok vil lægge positivt ud. Jeg forventer imidlertid knap så store stigninger i det danske marked som vi ser i det amerikanske. siger en aktiehandler til NetPosten.

Wall Street lukkede i den pæne ende og noget kunne tyde på at der er en vis stabilitet i markedet. Mange investorer har lurepasset og ligget på sidelinien for at afvente et gunstigt købstilbud. For de store investorers synspunkt er det normalt så store beløb, der skal placeres at man er nødt til at købe op ud fra en gennemsnitsbetragtning - og vi er jo tættere på bunden end længe. For de mindre investorers synspunkt er det frygten - læs grådigheden for ikke at komme med i rallyet, når det kommer. Det vil give et volatilt marked fremover med en zig-zag kurs til følge.

Teknisk ligger Nasdaq stadig til en test af støtten 2025 og et gennembrud af modstanden 2217 vil kunne sende indekset op i modstandszonen 2380 til 2480. Hvorefter en bund kan konsolideres. Nasdaq lukkede i indeks 2204,43 et plus på 61,51 point (2,9 pct.) efter at have været handlet op i 2243.

Det toneangivende Dow Jones lukkede i indeks 10591,22, hvilket er 28,92 point (0,3 pct.) højere efter i starten af noteringen 10.690,93. Nikkei lukkede igen en lille streg op i indeks 12.723,89, hvilket er 36,15 point (0,3 pct.) højere. Hang Seng handles lidt ned i indeks 14.225, minus 95 (0,7 pct.)

Onsdagen vil byde på det første regnskab for fusionerede Group 4 og Falck. Group4Falck forventes at offentliggøre et resultat før skat på god 700 mio. kr. på en omsætning på godt 18 mio. kr. Group4Falck lukkede tirsdag i kurs 1070.

Af andre regnskabsmeddelelser i dag kan ventes DLH og Falbe-Hansen

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:34 Novo-konkurrent på vej med reklamer for fedmemiddel i USA
06:32 Asien: Globale kursfald smitter af mens amerikanske jobdata afventes
06:32 Valuta: Investorerne gør sig klar til ugens sidste og vigtigste begivenhed - jobrapporten
06:32 USA/T-bond: Renter satte sig let torsdag
06:32 USA/lukning: Teknologi-udsalg - tunge fald til Microsoft, Nvidia, Amazon og Meta
06:30 Kalender med link - fredag den 1. november
17:52 Europa/lukning: Stort indeks sætter skidt punktum for den værste aktiemåned i et år
17:08 Torsdagens aktier: Mærsk anførte stærk regnskabstrio - C25 faldt på ny
17:05 Torsdagens obligationer: Tiårig rente flirtede med højeste niveau i næsten to måneder
16:44 Netcompany får løftet kursmålet til 365 kr. fra 345 kr. af Carnegie
16:17 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
15:28 Mærsk-aktie sendes op: Aktierådgiver peger på udsigt til at genoverveje aktietilbagekøb
14:51 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer stort
14:48 USA/åbning: Rød åbning med modvind til Meta og Microsoft
13:18 USA/tendens: Microsoft og Meta kan koste rød åbning
13:03 Lundbeck fremlægger positive fase 3-resultater med migrænemiddel
12:59 Norden-topchef ser svagt tankmarked fra øget konkurrence - men der er tegn på bedring
12:43 Europa/aktier: Vigtigt aktieindeks på vej mod værste måned i et år
12:39 Renten har peaket - vi skal finde indtjening andre steder siger Danske Banks topchef
12:09 Obligationer/middag: Eurozonens inflationstal skuffer - renten ligger en smule højere