AKTIER: Stærk dag for Vestas, NKT og Pandora

Udgivet den 30-05-2011  |  kl. 17:01  |  

Det danske aktiemarked oplevede en lettere positiv stemning mandag, men især Vestas, NKT og Pandora var i vælten med stærke stigninger.

Det toneangivende OMXC20-indeks lukkede 0,25 pct. højere i 454,4.

Ved det danske markeds lukketid indikerer S&P futures en åbning i 1.331 mod fredagens lukning i 1.331. 

Det amerikanske aktiemarked holder lukket som følge af Memorial Day, men futures-markedet har altså åbent.

Der var godt nyt til Vestas og den øvrige vindindustri mandag morgen. De tyske myndigheder vil nedlukke al brug af atomkraft inden 2022, sådan lyder meldingen fra de tyske myndigheder ifølge BBC.

De tyske myndigheder vil i stedet fokusere på vedvarende energi, og det kan være godt nyt til Siemens, Vestas og de øvrige spillere i branchen.

Vestas steg 2,7 pct. til kurs 151.

NKT Holding steg 5 pct. til kurs 341 oven på en større ordre.

NKT Flexibles har indgået en fireårig rammeaftale med Brasiliens største olieselskab Petrobras om leverancer af fleksible rør i årene 2012-2015.

Aftalen kan - ved fuld udnyttelse - have en værdi på op imod 9,7 mia. DKK (1,3 mia. EUR). Som udgangspunkt er mindst 50% af rammeaftalens værdi garanteret indenfor den fireårige periode. Den forrige treårige rammeaftale havde en værdi på op imod 1,4 mia. DKK (0,2 mia. EUR), og blev fuldt udnyttet af Petrobras i perioden 2009-2011.

Aftalen omfatter op til 694 km. fleksible rør, som i den første toårs periode vil blive produceret på den danske fabrik i Kalundborg. Samtidig igangsætter NKT Flexibles byggeri af en fabrik til produktion af fleksible rør i Brasilien, som forventes at være klar til produktion medio 2013.

NKT Holding ejer 51 pct.af NKT Flexibles, mens 49 pct.ejes af offshore entreprenøren Subsea 7.

Endelig steg Pandora 5,3 pct. til kurs 180.

Aktien har været præget af stor volatilitet siden regnskabet for 1. kvartal, hvor aktien faldt over 20 pct 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt
10:55 Carlsberg er blandt Bank of Americas topvalg: Undervurderet aktie handles 30 pct. under sektoren
09:47 GN spås risiko for udfordringer i både Audio og Hearing af Nordea
09:28 Ørsted får skåret kursmålet til 320 kr. fra 390 kr. af DNB
09:13 Aktier/åbning: Revanche til C25 efter svær ugestart
09:02 Genmab-aktien rummer potentiale på 40 pct. ifølge Handelsbanken
08:53 Obligationer/åbning: Spinkel rentestigning i vente på amerikanske nøgletal
08:36 Alm. Brand får genoptaget dækningen med "køb" hos Carnegie
08:13 Bank of Japan overvejer renteløft i næste uge
08:10 Aktier/tendens: Positive vinde fra USA kan blæse over C25 på analysetung dag
07:40 Tysk Vestas-konkurrent har landet ordrer i Tyrkiet for 638 MW