AKTIER: Stærkt marked - FLSmidth og ØK i fokus

Udgivet den 01-03-2006  |  kl. 11:57  |  

Det danske aktiemarked blev påvirket af gårsdagens negative handelsdag i USA og åbnede en anelse lavere. Negative udtalelser fra Googles finansdirektør om udsigt til lavere vækstrater var den primære årsag til de generelle fald på markederne.

Stort set hele det amerikanske kursfald skete imidlertid mens det danske aktiemarked var åbent, hvorfor dagens fald er noget begrænset.

Kort før middag har det danske aktiemarked rettet sig, og det toneangivende OMXC20-indeks ligger 0,3 pct. højere i 391,92.

I det danske aktiemarked er der fortsat fokus på de mange regnskabsaktuelle papirer. Efter børsens lukning tirsdag fremlagde ØK-koncernen regnskab, og det var bedre end ventet. ØK-koncernen opnåede et samlet primært driftsresultat på 8,3 mia. kr. inkl. 7,9 mia. fra frasalget af EAC Nutrition mod markedets forventninger om et overskud på 8.147 mio. kr. Derudover fastholdt ØK sine forventninger til 2006.

ØK-aktien handles knap en procent højere i kurs 630.

Der har længe været tvivl omkring FLSmidths indtjeningsevne i forbindelse med konflikten med de muslimske lande. Onsdag leverede selskabet dog et af de bedste regnskaber indtil videre i denne regnskabssæson.

Selskabet havde i 2005 et overskud på 480 mio. kr. mod forventet 400-440 mio. kr., så dermed var regnskabet, der blev fremlagt onsdag morgen, bedre end ventet.

FLSmidth & Co. forventer i 2006 en koncernomsætning på ca. 11 mia., et driftsresultat (EBIT) på ca. 525 mio. kr. og et resultat før skat (EBT) på ca. 550 mio. Dette svarer til en EBT-margin på 5 pct., og dermed vil denne målsætning være opnået et år tidligere end oprindeligt forventet.

Cement- og mineralområderne er cykliske industrier, hvorfor FLSmidth har sat forskellige forventninger udfra konjunkturen.

- FLSmidth ser en EBIT-margin på 6-7 pct. på en højkonjunktur. Vi forventer, at det bliver højere i den kommende højkonjunktur, da højkonjunkturerne inden for Cement og Minerals er sammenfaldende, skriver Jyske Bank.

Forventningerne til 2006 bygger på EBT-margin på 5 pct. Med en højkonjunktur i 2006 kan der derfor være lagt op til opjustering fra FLSmidth. FLS B handles over 2 pct. højere i kurs 201, som er det højeste niveau siden 1999.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet