AKTIER: Stigende futures giver pæne stigninger - ØK og B&O i fokus

Udgivet den 09-10-2008  |  kl. 11:58  |  

Det danske aktiemarked startede torsdagen med ganske pæne stigninger som følge af, at de amerikanske indeksfutures er steget hen over formiddagen - S&P 500 og Nasdaq-100 futures ligger hhv. 2,0 og 2,9 pct. højere.

Det toneangivende OMXC20-indeks over de 20 mest omsatte aktier lå kort før middag 3,0 pct. højere i 301,72.

Østasiatisk Kompagni har opjusteret forventningerne, og det sender aktien 10,0 pct. op i kurs 176. Resultatet før skat ventes at blive 625 mio. kr., hvor der tidligere var ventet 490 mio. kr. Det skyldes, at de usikkerhedsfaktorer, der prægede halvårsrapporten, er blevet reduceret.

Bang & Olufsen er i dag kommet med delårsrapport for 1. kvartal, som ifølge selskabet er blevet som forventet, selv om de fik stort underskud. Selskabet fastholder de tidligere udmeldte forventninger, men erkender, at der er større usikkerhed.

- Bang & Olufsen fastholder forventningen om i regnskabsåret 2008/09 at kunne skabe et resultat af primær drift og et resultat før skat på niveau med eller over resultatet i sidste regnskabsår baseret på en forventelig lavere omsætning end i regnskabsåret 2007/08. Den seneste tids uro på de finansielle markeder sammenholdt med Bang & Olufsens traditionelle sæsonsvingninger øger dog usikkerheden på forventningerne, skriver selskabet i rapporten. B&O-aktien stiger 3,6 pct. til kurs 146.

Danske Bank rebounder med 3,3 pct. til kurs 95, mens A.P. Møller-Mærsk B stiger 7,3 pct. til 39.700 kr.

Danske Bank er hårdt presset af forskellige rygter, og det har i denne uge fået Danske Bank aktien til at styrtdykke. Investorerne er således i udpræget grad i tvivl om Danske Banks holdbarhed. Det fremgår af Jyllandsposten Erhverv.

- De dårlige nyheder står i kø op til indgangen hos Danske Bank. Og i denne uge er det gået helt galt. Danske Bank taber på Irland og Baltikum. Banken betaler en væsentlig del af gravøllet over finanssektoren. Og så er spændene på realkreditobligationer kørt kraftigt ud og giver dem nogle tab, siger Torsten Bech analytiker i LD Markets til avisen.

Genmab er i fokus i dag, da selskabet afholder kapitalmarkedsdag, og samtidig har Merrill Lynch været ude og sænke deres kursmål på aktien fra 340 til 300 kr., mens banken bibeholder anbefalingen Neutral. Genmab stiger 2,0 pct. til 277,50 kr.

Kl. 14.30 offentliggøres nytilmeldte ledige fra USA, som kan få en smule fokus.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:54 Trump vil skrue op for oliehanerne - europæiske energiaktier sendes ned
15:47 Investeringsstrateg: Markedet tror forsigtigt på mindre "tarif-fokuseret" Trump
15:36 USA/åbning: Trump svinger taktstokken trods amerikansk helligdag - futures i grønt
14:57 Cbrain opjusterer og indsnævrer forventninger til vækst i omsætningen
13:19 Blackrock opfordrer til deregulering af de europæiske banker
13:15 De finansielle markeder er afventende: Hvad vil Trump komme med i sin tale mandag aften
13:04 Carlsberg får ændret kreditudsigter efter Britvic-opkøb er i hus
12:51 USA/tendens: Investorerne afventer Trumps indsættelse på helligdag
12:44 Siemens Energy sendes ned af nedgradering hos UBS: Prissat til perfektion
12:14 Europa/aktier: Flad udvikling før Trumps indsættelse
11:52 Torm-aktien presset af halveret kursmål og sænket anbefaling
11:48 Obligationer/middag: Renten løftes en smule efter høgeagtig kommentar fra Holzmann
11:34 Aktier/middag: Vestas og Ørsted til bunds forud for Trumps indsættelsestale
11:26 Tysk våbenproducent får kæmpeordre og godkendelse - aktien i højeste niveau nogensinde
11:12 JPMorgan-strateg spår større vækst hos amerikanske selskaber end hos europæiske
10:40 Morgan Stanley ser gode muligheder i Carlsbergs Britvic-køb: Genoptager med "overvægt"
10:36 Vestas-aktien i laveste niveau i mere end fem år
09:43 Carlsberg får sænket kursmålet med knap 18 pct. hos fransk børshus
09:42 Danske Andelskassers Bank ser lavere resultat i investeringstungt 2025
09:37 Danske Bank venter stærkt fjerde kvartal fra Pandora og løfter kursmål